Bekymringer er de problemer, vi planlægger, som dog sjældent bliver til noget.
Citat: Mark Twain
Den ultimative bekymringsfælde er, når vi begynder at blive bekymrede for vores egne bekymring.  Jeg møder af og til mennesker, som inspireret af new age-filosofier som “The secret” og “loven om tiltrækning” er bange for deres egne tanker,fordi de tror, at deres negative forestillinger vil skabe den fremtid, de frygter.
Men den form for bekymring henter i virkeligheden næring fra en meget tidlig udviklingsfase i barndommen, hvor vores barnlige sind var præget af det, som udviklingspsykologerne  kalder for magisk tænkning.
Som børn lever vi i de første leveår i en magisk verden, hvor vi ikke kan skelne mellem det vi sanser, og det vi forestiller os. Perioden er nemlig præget af en simpel årsag-virknings-tankegang. Hvis vi som børn i denne fase tænker eller forestiller os noget, kan det i vores barnesind lige så godt være virkeligt eller i det mindste blive til virkelighed. Her er et lille eksempel med min søn Oliver, som kan ilustrere den form for tankegang:

 

IMG_0168Da Oliver var ca. 3 år, havde han som så mange andre børn en periode, hvor han var bekymret for, om der mon var en løve under sengen, i skabet eller andre steder. Og derfor spurgte han flere gange om dagen, om løver var farlige, og om der ville komme en efter ham.

 

En morgen, hvor løven endnu en gang spøgte i Olivers sind, spurgte han sin mor: mor 
“kommer der en løve?”

 

“Nej”, svarede hun endnu en gang tålmodigt og forsikrende. “Der bor slet ikke løver her i Danmark”.

 

“Heller ikke nu, hvor jeg har talt om den?”, spurgte Oliver så for lige at være helt sikker.

 

Ja, jeg bliver helt blød om hjertet, når jeg tænker på den lille episode. Store bekymringer hos en lille fyr, som troede, at han på magisk vis ændrede verdens gang med sine egne tanker, og som derfor havde en periode hvor han bekymrede sig en hel del om løver.
Hvis bekymringer i sig selv skabte en grum og grufuld fremtid, ville jeg leve i et konstant helvede. jeg har nemlig brugt en god portion af mit liv på at bekymre mig særdeles meget. Ja, jeg kunne sikkert godt have vundet det uofficielle euroopamesterskab i bekymring  (for mænd) flere år i træk, hvis jeg havde stillet op!
Men heldigvis har Mark Twain ind til nu haft ret. Så hvis du er tilbøjelig til at bekymre dig lige så meget som jeg har gjort i mit liv, kan du fortsat sove roligt om natten. Der kommer ikke nogen løve, uanset hvor mange gange, du tænker på den.
At vi så omvendt i høj grad er i stand til at påvirke vores liv i positiv forstand med kreative og positive forestillinger, er en helt anden snak, og det har jeg givet utallige eksempler på i flere af mine bøger, f.eks. i Coaching og kunsten at leve. Og der er heller ikke nogen tvivl om, at negative tanker og selvkritik på længere sigt kan have en negativ indflydelse f.eks. på vores helbred. Det har bl.a. Deepak Chopra og Bruce Lipton skrevet flere gode bøger om. Og derfor har arbejdet med at livshæmmende overbevisninger i årtier været en del af stort set alle de uddannelses- og udviklingsforløb, som jeg har stået i spidsen for.
Men det er vigtigt, at vi skelner mellem effekten af en moden kreativ tankegang på den ene side, og urealistiske bekymringer, der har sit udspring i barnlig magisk tænkning på den anden. Ellers kommer vi til at leve et liv i frygt, – ikke på grund af selvskabte katastrofer, men fordi det er overordenligt ubehageligt at bekymre sig.  – I det mindste når det foregår på eliteplan! 🙂
Mange ubekymrede hilsner

Del endelig dette indlæg med alle, der kunne have glæde af at se det.