“Stol på Gud men lås din cykel”.
Citat: Ole Vadum Dahl

Mon ikke denne overskrift næsten forklarer sig selv? Det er min omskrivning af et arabisk ordsprog, som lyder: ”Stol på Allah men bind din kamel.
Her er en lille anekdote, som giver lidt baggrundshistorie.

I mellemøsten var der engang en Sufi-mester, , som rejste rundt fra by til by fra oase til oase med sin tro tjener og discipel Abdallah.

Ud over at Abdallah dagligt modtog sine åndelige belæringer, havde han til opgave at opvarte sin læremester. En af de daglige opgaver gik netop ud på at sørge for kamelerne, når han og hans lærermester var nået frem til et nyt sted. En morgen da Abdallah og hans mester var stået op efter at have overnattet på et herberg, var kamelerne imidlertid løbet væk.

“Hør Abdallah”! udbrød Sufi-mesteren. “Har du ikke bundet kamelerne”?

“Nej kære Mester”, svarede Abdallah. “Du har jo netop hver eneste dag de sidste uger belært mig om, at jeg skal stole på Allah og overlade mit liv i hans hænder. Så jeg lod Allah passe på kamelerne”.

“Jo, jo,, kære Abdallah. Det er også sandt, men husk at Allah har kun dine hænder. Så stol på Allah, men bind din kamel”!


Jeg synes, at den ovenstående anekdote er en vidunderlig metafor på balancen mellem på den ene side at have tillid og overgive os til noget, som er større end vores begrænsede ego, og på den anden side at tage ansvar og deltage aktivt i livet og gøre alt hvad vi kan, for også selv at skabe det liv vi selv oplever som kærligt, meningsfyldt og glædeligt.

Kærlige hilsener
Ole Vadum Dahl

Del endelig dette indlæg med alle, der kunne have glæde af at se det.