I den essentielle livspraksis arbejder vi med fire markant forskellige former for selvfølelse:

* Selvtilllid:
Når vi føler selvtillid, er det typisk fordi, vi er gode til noget, har opnået noget særligt, ser godt ud eller har opnået en vis status socialt, arbejdsmæssigt, økonomisk eller lignende.

De fleste af os er på godt og mindre godt opdraget med, at vi er det, vi gør. Vi lærer tidligt at identificere os med det, vi gør godt eller mindre godt. Vores identitet og dermed selvfølelse er med andre ord for en stor dels vedkommende hæftet op på vores præstationer.

* Selvværd:
Når vi føler os værdifulde, er det typisk fordi vi oplever, at vi er værdifulde og vigtige for andre mennesker, ikke mindst for dem vi holder af, og for dem vi gerne vil høre til.

I ca. 5-7 års alderen begynder det at betyde noget for os som børn, at andre kan lide os og accepterer os. Følelsen af at være elsket er selvfølgelig helt afgørende fra den spæde start på livet, men omkring skolealderen udvikler vi vores sociale selv, hvor det nu bliver mere og mere vigtigt for os, hvordan andre opfatter os. Det gør det, fordi vi har et voksende behov for at høre til og for at være en betydningsfuld del af fællesskabet.

* Selvrespekt:
Når vi har en vis selvrespekt, er det typisk fordi, vi har nogle gode idealer og livsværdier, som vi identificerer os med, og som vi vel at mærke i rimeligt omfang er i stand til at efterleve.

Selvrespekten eller selvagtelsen, som vi også kunne kalde det, er en selvfølelse, som typisk dukker op lidt senere i vores udvikling. Vi skal lige være gamle nok til at finde ud af, hvad der er godt, sandt og smukt for os, og hvad vi står for som mennesker. Det hjælper selvfølgelig ganske meget på vores oplevelse af selvrespekt, når vi er i stand til at gøre det vi siger og sige det, vi gør. At være i stand til at ‘walk your talk’ forøger som oftest selvagtelsen ganske betydeligt.

* Den essentielle selvfølelse:
Når vi hviler ind i en enkel og helt åben oplevelse af bare at være, i en formløs oplevelse af ‘jeg er’ uden fortid, fremtid eller andre begreber, er vi ‘hjemme’ i vores dybeste og mest oprindelige identitet. Her er der ikke nogen selvbilleder, som skal forsvares, Her begrænser vi os ikke af de mere eller mindre heldige fortællinger om os selv, som vi har opbygget gennem livet. Vi eksisterer åbent, hjerteligt og vågent her og nu.
Se en video her, hvor Ole Vadum Dahl taler om de fire slags selvfølelse:

Både selvtillid, selvværd og selvrespekt kan forbedres gennem personlig udvikling, coaching og terapi, og det er selvfølgelig vigtigt, at disse tre former for selvfølelse ligger på et godt og realistisk niveau.

De første tre former for selvfølelse er baseret på ego, fordi de handler om selvbilleder og fortællinger om os selv. Alle tre former for ego-selvfølelse er skrøbelige.

Vi kan miste de evner, den status og de ting vi har opnået, og dermed rammes selvtilliden.

Vi kan komme ud i sociale konflikter og problemer, og dermed rammes selvværdsfølelsen typisk også.

Og vi kan miste selvrespekten, fordi vi har for høje og urealistiske idealer eller i øvrigt mangler den fornødne kapacitet til at efterleve det, vi selv oplever som værdigt og gerne vil stå for som mennesker.

Når vi oplever den essentielle selvfølelse, er vi hverken identificerede med vores præstationer, status, udseende, alder, sociale rolle, historie eller noget andet. Vi ‘ER bare’.

Den essentielle selvfølelse er ikke baseret på præstationer, status, idealer eller andet, som kan rammes eller rystes. Det er som nævnt den helt enkle, ordløse oplevelse af ‘at være’, af ‘jeg er’, som ikke har nogen alder, nogen status eller på andre måder er associeret med bestemte erindringer, overbevisninger eller fortælinger om os selv. Det er den ultimative frihed og den sikreste oplevelse af at have et øje i orkanen i vores liv.

Derfor har den essentielle selvfølelse selvfølgelig en helt afgørende placering i et dybere arbejde med identitet.

Del endelig dette indlæg med alle, der kunne have glæde af at se det.