“Hvis det eneste du har er en hammer, så er der en frygtelig masse ting, som vil ligne søm”.

Citat Mark Twain

En psykiater havde engang udviklet den psykologiske teori, at hvis hans patienter drømte om fisk i deres natlige drømme, så havde hans geniale behandlingsmetode virket efter hensigten, og patienten var tæt på at være “rask” igen.

Det var endnu en gang blevet tid til en patientsamtale, og psykiateren lagde ud: “nå, hvad mon vi så har drømt i nat?” –
Patient: “Det synes jeg ikke rigtigt, at jeg kan huske.”
Psykiater: “Har vi mon drømt om fisk i nat?”
Patient: “næ, jeg tror faktisk jeg drømte, at jeg var tilbage i min barndomsby.”
Psykiater: “Hmm, ligger din barndomsby ved havet?”
Patient: Nej, den ligger midt inde i landet.”
Psykiater: “Er der en sø eller å ved din barndomsby?”
Patient: Nej, det er der ikke.”
Psykiater: Hmm, kan du huske, om der var en fiskehandler i din barndomsby?”
Patient: “Ikke det jeg kan huske”.
Psykiater – nu lettere frustreret: “Hvad med restauranter i din by. Kan du huske nogen?”
Patient: Ja, der lå vist en restaurant i hovedgaden.”
Psykiater: Hmm, serverede de mon fisk?”
Patient: Tja, det gjorde de måske.”
Psykiater: Aha! Fisk i drømmene!”


 

Forsøger du også sommetider at få virkeligheden til at passe ind i dine forestillinger og overbevisninger? Begrænser du også dig selv eller andre ved at trække en bestemt teori ned over hovedet på jer? Eller skal alting ses i lyset af den seneste nye filosofi, psykologiske trend eller selvudviklingsmetode, som du måtte være faldet for? – Nej vel?! – men måske kender du nogen, som har det med at lede efter ‘fisk i drømmen’. 🙂

De fleste ego- og udviklingspsykologer definerer egoet, vores almindelige oplevelse af ‘jeg’ som det meningsdannende aspekt af psyken. Det er igennem jeget/egoet, at vi får mening ud af vores tilværelse. Egoet er altså en slags filter, som verden opleves Igennem. Egoet udvikler sig i barndommen fra ca. 2-4 års alderen – i den samme periode hvor vi udvikler sprog og begreber. Vi bliver med jegets første opdukken nu også i stand til at generalisere og konkludere om både os selv, andre og verden i det hele taget.

Det er praktisk at kunne generalisere og sætte ting og begreber i kasser, så vi ikke skal forholde os helt nyt og forfra hver gang. På sigt bliver det dog en begrænsning, hvis vi hele tiden forsøger at få det vi oplever i livet, til at passe ind i det vi allerede kender, eller – endnu værre hvis vi begrænser vores liv og udvikling ved at filtrere det nye og anderledes igennem vores filosofiske, teoretiske eller ideologiske kæpheste og foredomme. På den måde kommer vi uforvarende til at ‘hugge en hæl og klippe en tå’ i livet og går glip af mystikken, prinsen prinsessen og det halve kongerige.

Albert Einstein har engang sagt, at “Den som ikke længere kan undres, er så godt som død’” At undres kræver, at vi åbner op til en mere umiddelbar og uskyldig nysgerrighed overfor alt det nye i stedet for at tro, at vi allerede kender det. Det er dog umådeligt svært fra egoet, vores normale personlighed. Hvis vi vil genfortrylle verden og opleve den positive spænding og mystik som omgiver os, gør vi det bedst fra essensen, vores dybeste værenskerne. Her har vi nemlig ikke de samme filtre, som alting skal køres igennem. Her oplever vi alting nyt, selv om vi stadig kan trække på vores erfaringer. Vi giver så at sige nuet en chance.

Kom og vær med på en af mine ‘Ind i essensen’-aftenworkshops og få en oplevelse af din egen essens og den helt anderledes åbne måde at opleve livet på, som kendetegner essensen. Se en oversigt over de kommende arrangementer: KLIK HER
Der er jævnligt workshops i København, Silkeborg, Roskilde, Odense, Århus og på Drueholm mellem Køge og Ringsted.

Og hvis du kunne have lyst til at genfortrylle hele dit liv og få en essentiel livspraksis, som hjælper dig til igen at undres og dermed ifølge Einstein at være fuld af liv, så kig på min essentielle livspraksis på www.vadumdahl.dk

Kærlige hilsner
Ole Vadum Dahl

Del endelig dette indlæg med alle, der kunne have glæde af at se det.