“Det er svært at spå, – især om fremtiden”

– Storm P.

Jens og Signe var et ældre ægtepar, som havde holdt sammen næsten hele livet, og som elskede hinanden dybt og inderligt. Jo ældre de blev, jo mere bekymrede de sig om, at døden jo ville skille dem ad på et tidspunkt, og at der var stor fare for, at den ene overlevede den anden og derfor ville komme til at lide et stort savn, når det skete. Derfor aftalte de, at den som ville gå bort først, ville gøre alt for at kontakte den efterladte fra det hinsides, hvis det på en eller anden måde var muligt.

Det gik så sådan, at Jens var den, som gik bort først og efterlod Signe i stor sorg og fortvivlelse. Selv om Signe troede på et liv efter dette, var hun helt utrøstelig og savnede Jens ganske forfærdeligt. I sin desperation opsøgte hun en spiritistmenighed for at deltage i en seance og se, om hun kunne komme i kontakt med Jens på denne lidt alternative måde.

Der gik da heller ikke ret mange minutter under seancen, før det bankede i skabet, bordet dansede, og Signe kunne tydeligt høre Jens’ stemme tone frem i lokalet.

“Åh, hvor er det dejligt at få kontakt med dig”, udbrød Signe lykkeligt. “Hvordan er det så i det hinsides”? “Er det lige så skønt, som du havde forestillet dig”?

“Meget bedre”, svarede Jens, “faktisk rigtig meget bedre”!

“Jamen, fortæl fortæl” sagde Signe begejstret, “Hvad laver man så i livet efter livet”?

“Jo, ser du Signe”, svarede Jens tydeligt fornøjet. “Det starter om morgenen med lidt god mad, og så elsker vi og får en skøn omgang erotik. Derefter får vi lidt god mad igen, og så er det tid til endnu en omgang vidunderlig elskov. Så er det tid til en lille lur, og efter det får vi igen noget godt at spise, før vi igen kaster os ud i det skønneste sanselige samvær. Ja faktisk går hele dagen på den måde.”

“Ih, du milde”, sagde Signe ganske overvældet. Jeg havde ikke forestillet mig, at det var sådan det foregik i himmelen”.

“Himmelen!?”, svarede Jens. “Nej nej, jeg er blevet genfødt –  som kanin”.

 


 

Tingene bliver sjældent sådan som vi forestiller os dem. Som Storm P. engang har sagt: “Det er svært at spå, – især om fremtiden”.  –

Derfor kan det være en god ide at leve intenst der, hvor livet faktisk foregår, nemlig her og nu. Det er dog ekstremt svært for de fleste af os. Flertallet af os lever ude i fremtiden i form af bekymringer, planer, projekter, håb, længsler, drømme osv. I et omfang, hvor vi faktisk ikke er rigtig nærværende og psykisk til stede i forhold til dem, vi holder allermest af. – Pludselig er en stor del af livet gået, og vi kan ende op i en slags panik eller depressiv tilstand, fordi vi bliver bange for, at vi i vores evindelige udskydelse af livets glæder eller konstante jagt på spanden med guld for enden af regnbuen, har misset al det guld, som hele tiden har ligget lige foran fødderne på os.

At leve intenst i nuet forhindrer os på ingen måde i at give vores liv en retning, opstille nogle nødvendige mål og lægge gode og realistiske planer. Det er bare vigtigt at huske, at fremtiden kun er en forestilling, en slags mental konstruktion i sindet og ikke noget som helst andet. Forestillingerne om fremtiden er en slags psykisk vejviser eller landkort og ikke selve livets territorium. Hvis vi på vores vej fra et sted til et andet hele tiden sidder med næsen nede i Krak-kortet eller i skærmen på vores GPS, ender vi med i bedste fald at gå glip af skønheden ved det skiftende landskab og i værste fald at køre galt eller ende op i en ulykke. Sådan er det også med livet.

Jo mere vi bevidsthedsmæssigt er til stede og mærker selve vores eksistens, vores værenskerne her og nu, jo friere, skønnere og mere meningsfuldt er livet. Jo mere vi ‘kommer hjem’ i vores inderste oplevelse af ‘at være’ og lever vores essens helt ud i alle aspekter af livet fra parforhold, familie og venner til  arbejde og karriere, jo mere fantastisk oplever vi selve livet.

Denne balancegang mellem på den ene side at leve intenst her og nu fra essensen og på den anden side også at give sit liv en retning, har jeg personligt og professionelt bakset med i tre et halvt årti, og i al beskedenhed oplever jeg, at jeg har ‘knækket koden’.

På mit 1-årige mentorforløb, der er en kursusrække bestående af 7 weekender, deler jeg mine erfaringer omkring, hvordan vi netop kan leve et liv, hvor det vi dybest set er, går op i en højere enhed med alle aspekter af livet, og hvordan vi i langt højere grad kan leve et intenst liv her og nu.

Jeg håber, at jeg får lov til at dele mine erfaringer med dig. Der starter nye hold op i maj og i november hvert år på det smukke Drueholm mellem Ringsted og Køge og i Silkeborg hvert år i marts.

Se mere på: www.vadumdahl.dk

 

Mange kærlige hilsner
Ole Vadum Dahl

 

PS.

Apropos den ovenstående anekdote, så blev jeg for et års tid siden spurgt om, hvad jeg forstår ved ‘himmelen’. Her er en lille video, hvor jeg forklarer lidt om min forståelse af begrebet: Klik her for at se videoen.

Del endelig dette indlæg med alle, der kunne have glæde af at se det.