De forbudte følelser

I juli måned 2007 sendte BT en artikel af journalist Jo Brandt om “De grimme følelser”. Jo Brandt har interviewet præst og forfatter Anna Mejlhede og psykoterapeut og forfatter Ole Vadum Dahl om de følelser, som de fleste af os har så svært ved at acceptere hos os selv og andre.

 

Stå ved dine grimme følelser

Af Jo Brandt, BT

Følelser som vrede, misundelse og jalousi er helt naturlige. Men derfor er det ikke sikkert, at følelserne skal leves ud

De fleste kender dem: Vrede, nærighed, misundelse, smålighed, jalousi eller andre grimme følelser. Og dem, der siger, at de ikke gør, lyver. Det mener præsten Anna Mejlhede »Det er latterligt, når mennesker påstår, at de ikke har de følelser; det er jo en del af det at være menneske,« siger hun. Og det er der heldigvis ikke noget problem i.

Tidligere har det måske virket som om, der ikke var plads til de følelser i kristendommen, men sådan er det ikke. Kristendommen erkender, at mennesker har den slags følelser. Det er lidt i stil med dét, Luther formulerede: At man skal være synder med åben pande. For hvis man ikke erkender, at man har både godt og ondt i sig, er det svært at være kristen, for så prøver man jo egentlig at være som Gud, og det kan man aldrig blive«.
Men selv om der er plads til de grimme følelser i kristendommen, så betyder det ikke, at man skal leve dem ud.

 

De syv dødssynder

»Oprindelig er der jo de syv dødssynder: Hovmod, griskhed, utugt, vrede, grådighed, misundelse og dovenskab. Og de er sammen med andre grimme følelser som f.eks. jalousi synder i teologisk forstand, fordi de ødelægger forhold mellem mennesker og dermed også forholdet mellem menneske og Gud. Synd betyder adskillelse og »at ramme ved siden af«. At være en synder betyder altså, at man er adskilt fra Gud. Samtidig så ødelægger følelser som f.eks. smålighed og nærighed det jo også for en selv, siger Anna Mejlhede , der ved siden af sit job som sognepræst i Sct. Andreas Kirke i København og i Københavns Domkirke bl.a. har skrevet bogen »Du som er i himlene«, der handler om bøn.

Som præst råder hun folk til at lade være med at leve de »grimme « følelser ud: »Man kan ikke stoppe følelsen, men man kan stoppe handlingen. Hvis jeg f.eks. er meget jaloux, kan jeg ikke lade være med at føle mig jaloux, men jeg kan lade være med at handle på følelsen og ikke begynde at rive dagbøger i stykker, klippe slips over og den slags.

At sondre mellem følelse og handling er også noget psykoterapeut og coach Ole Vadum Dahl råder sine klienter til: »Mange mennesker skelner ikke mellem at mærke følelsen og så at handle på den, men der er stor forskel.

Bare fordi man bliver vred, behøver man ikke flippe ud. Men man skal på den anden side heller ikke ignorere følelsen, for den har et budskab. Følelser er en slags brandalarm, der signalerer at der er noget galt, og det nytter ikke, at man ignorerer den, for så risikerer man, at der går ild i huset. Når man har en følelse, er det fordi, at der er røg et eller andet sted, men man ved ikke, om der er ild i det, eller om der bare er noget, der er brændt på.

Derfor skal man heller ikke reagere på følelsen ved straks at gå i gang med vandkanonerne. Men man skal finde ud af, hvad det er, der sker«, siger Ole Vadum Dahl. Ud over at drive kursus- og uddannelsesvirksomhed, har han bl.a. skrevet bøgerne »At vokse sammen« og Coaching og kunsten at leve. Han ser ikke nogen følelser som syndere, men mener i stedet at det er kulturelt betinget, hvad vi oplever som negative og positive følelser. »Når vi har følelser, som vi ikke bryder os om, er det fordi, at de er socialt uacceptable.
Enten har vi lært, at vi ikke har nogen grund til at have de følelser, eller også har vi haft dårlige oplevelser med dem. F.eks. hvis vi som små har fået at vide, at vi skulle gå ind på vores værelse og køle ned, hvis vi blev vrede. I vores kultur er vrede ikke anset, men tager man f.eks. til Mellemøsten, er det langt mere acceptabelt at blive vred – dér er hævn en del af æresbegrebet. Mange bryder sig heller ikke om følelser som smålighed og misundelse, fordi det forstyrrer deres selvbillede. Hvis man ser sig selv som tolerant, så rokker de grimme følelser ved ens selvforståelse, og derfor prøver man ofte at undertrykke dem.«

 

Et budskab om et behov

Men at undertrykke sine grimme følelser er tilsyneladende noget af det værste, man kan gøre, for så bliver de nemlig ved med at vende tilbage.

Alle følelser har et budskab om et behov. Det betyder, at man i stedet for at ignorere eller reagere på en følelse i stedet må finde ud af, hvad det er, man har brug for.
Mange oplever bare følelsen som en objektiv sandhed. Når de f.eks. bliver vrede på en eller anden, tænker de: »Han er en idiot«. Eller hvis de bliver misundelige på en anden: »Hun er fandeme også kommet nemt til tingene«.
Men det handler om at bryde mønstret og finde ud af, hvad følelserne i virkeligheden handler om. Hvis man er vred, er det et tegn på usikkerhed, man er bange for ens grænser og føler sig afmægtig. Og hvis man er misundelig på nogle, er det fordi, at man selv mangler noget. Og med mindre man lærer at forstå sine følelser, vil man blive ved med at føle dem, mener Ole Vadum Dahl.

 

Andre mennesker og Gud

Han og Anna Mejlhede er enige om, at dét at tale om de »grimme « følelser i sig selv kan være forløsende: »Det vigtige er, at du tager fat i dine følelser, så de ikke får lov til at ødelægge dig selv, og dit forhold til andre mennesker og Gud. Følelser som misundelse og grådighed er jo meget selvcentrerede, de efterlader kun plads til sig selv, og så er der ikke plads til Gud. Så man må tale med andre mennesker om de følelser og få det ud,« lyder det fra præsten.

Ole Vadum Dahl supplerer: »Giv dig selv lov til at sige: »Jeg er pissemisundelig« i stedet for at bagatellisere følelsen, fordi den er uacceptabel. Snak om det med en kæreste eller en veninde, mærk den og giv dig selv lov til at føle den. Når man gør det, finder man også ud af, hvad det i virkeligheden handler om.

 

Fakta: FEM GODE RÅD FRA PRÆSTEN

Reflektér over, hvorfor du føler, som du føler. Og gør det gerne flere gange om dagen.
Lad være med at handle på din »grimme« følelse, så den ikke får lov til at ødelægge dig selv, dit forhold til andre mennesker og til Gud. Men erkend, at den er der.
Tal med andre om dine følelser – evt. en præst. Ofte er følelserne meget komplekse, men de kan blive udredt og opløst, når du taler med et andet menneske. Er du f.eks. helt fortabt i dybet af din misundelse, har du behov for hjælp fra et andet menneske til at blive hevet ud.
Brug bønnen som hjælp til at forløse dig fra uønskede følelser. Sig f.eks.: »Gud, jeg er fyldt op af misundelse, hjælp mig med at styre det«. Når du beder, så erkender du, hvordan du har det, og ved at bede om hjælp lægger du problemet over i Guds hænder og får en tryghed i, at der er én, der hjælper.
Et godt tidspunkt at bede på er om aftenen, inden du går i seng. Sæt f.eks. musik på, tænd lys eller kig ud af vinduet og bed.
Husk: Det er livsvigtigt at tænke over, hvorfor du gør, som du gør, ellers kommer du aldrig videre.
Kilde: Anna Mejlhede

 

Fakta: FEM GODE RÅD FRA TERAPEUTEN

Der findes ikke grimme følelser. Alle følelser har et budskab, du bør lytte til. Er du f.eks. misundelig, handler det ikke om, hvad den anden har, men hvad du selv godt kunne tænke dig.
Undertryk ikke de følelser, du ikke bryder dig om. Det fører til en indre konfl ikt.
Samtidig er det en belastning for kroppen at ignorere følelser. Der er en sammenhæng mellem undertrykte følelser og helbred. Nogle mener lige frem, at 75 pct. af vores fysiske dårligdomme kan relateres til undertrykte følelser.

Find ud af, hvad du føler. Mange fortrænger ubevidst en følelse til fordel for en anden. I stedet for f.eks. at blive vrede, bliver de kede af det, fordi det er mere socialt acceptabelt. Men det handler om at erkende den primære følelse.
Styr dine følelser. I stedet for at reagere på en negativ følelse, så forlad situationen og få følelsen under kontrol, så den ikke bliver større end dig selv. Gå i enerum eller til en terapeut for at få taget trykket, så du lærer at rumme følelserne.
Overdriv følelsen, når du er alene. Hvis du f.eks. er vred, så gå i enerum og lev følelsen ud ved at overdrive den. Råb f.eks.: »Jeg er så vred, at jeg eksploderer «. På den måde får du den levet ud.
Kilde: Ole Vadum Dahl


FORBUDTE FØLELSER

Forbudte følelser er følelser, som vi ikke bryder os om at mærke. Eller følelser, som andre ikke må vide, at vi har. Fordi de følelser ikke er socialt accepterede. I begge tilfælde er det følelser, som vi skammer os over, fordi de giver os en oplevelse af at være forkert. Måske endda med en risiko for at blive afvist og udstødt. De forbudte følelser viser et billede af os – for os selv og andre – som vi ikke vil være ved. For “sådan er jeg i hvert fald ikke, jeg er ikke svag, værdiløs eller uelskelig”. Selv om det er præcis hvad, vi frygter, når de forbudte følelser buldrer i os.

Artikelserien Forbudte Følelser handler om, hvad følelserne fortæller os. Og om, hvordan du kan bruge den indsigt til at undersøge om, du egentlig får opfyldt dine egne behov i dit liv. I de foregående uger om jalousi, misundelse, smålighed, grådighed, vrede, surhed og fornærmelse. Vi slutter serien med denne artikel om selvmedlidenhed.

Ole Vadum Dahl er psykoterapeut MPF og leder ID Academy, en af Danmarks mest succesfulde kursus- og uddannelsesvirksomheder inden for coaching, psykoterapi og personlig udvikling. Ole Vadum Dahl har medvirket som ekspert i adskillige tv-programmer, senest på DR 2 i serien „Forbudte følelser”.

Flere oplysninger på: vadumdahl.dk


 

Forbudte Følelser – Selvmedlidenhed

Jeg skriger på opmærksomhed – men tag dig endelig ikke af mig

Åh sikke et elendigt liv, du er blevet udstyret med. Og intet er der at gøre ved det end blot at slæbe sig igennem, mens andre nyder festen. Lider du mon lidt af selvmedlidenhed? Så læs den sidste artikel i serien om forbudte følelser og opdag, hvordan du tager ansvaret og får ægte omsorg – for du skal da ikke lade dig nøje med at have ondt af dig selv.

af ANNE HERMANSEN

17 kilo for meget på badevægten. Og der er lige røget to kilo på siden sidst, for du blev faktisk så nedslået af at kikke på tallet under dine fødder, at du har spist basser på kontoret til morgenkaffen siden – hvorfor skulle det kun være de tynde piger, der må hygge sig? Og du kan jo alligevel ikke gøre noget. Dit kors er åbenbart at gå gennem tilværelsen med et elendigt stofskifte – hvorimod andre bare kan mæske sig ved livets store buffet.

Det er ikke retfærdigt, men det er der mange ting, der ikke er. Nu har du for eksempel siddet i det samme dødsyge job i ti år, men hvad kan du gøre? Der er bare ikke andre stillinger, som er udfordrende nok til, at du har lyst til at søge dem. Så er man jo nødt til at nøjes med det, man har.

Ligesom det er også er utrolig trist, men nok mere eller mindre uafvendeligt, at du må trækkes med en mand, der bare bliver kedeligere og kedeligere med årene. Man kaster sig ikke bare sådan lige ud i skilsmisse, vel? Det går jo ud over børnene. Nej, så lider du hellere. I stilhed eller højlydt, det er i hvert fald synd. For dig. Synes du selv.

Men det er ikke sikkert, at omgivelserne giver dig ret. Vi sætter nemlig andre mennesker på hårdt arbejde, når vi dyrker selvmedlidenheden, siger Ole Vadum Dahl, som er coach og psykoterapeut. For vi beder faktisk omgivelserne om konstant at bekræfte os i, at det er ikke er vores egen skyld, at vi spilder vores liv. Og det er de formentlig ikke enige i. I hvert fald ikke i længden, når de gennemskuer vores martyrium.

– Du kan kun føle selvmedlidenhed, når du ser dig selv som et offer. Hvis du handler og ved, at du gør alt, hvad du kan for at få det liv, du gerne vil have, så har du ikke ondt af dig selv. Heller ikke selv om tilværelsen ikke altid er, som du kunne ønske.

– Selvmedlidenhed fordrer simpelthen, at du har forventninger til livet, som ikke bliver opfyldt. Og at du laver negative sammenligninger mellem dig selv og andre mennesker. For at have selvmedlidenhed er du nødt til at føle, at du er den, der har det værst. Hvis andre har det værre end dig, kan du jo dårligt have ondt af dig selv.

 

Jeg kan jo ikke gøre for det

Men hvorfor overhovedet dyrke selvmedlidenheden? Andre mennesker bliver trætte af os. Og egentlig er det også utrolig anstrengende konstant at føle sig nedbøjet over og magtesløs i forhold til livets urimelige tilstødelser. For det første fordi, at selvmedlidenheden har en bonus, siger Ole Vadum Dahl:

– Selvmedlidenhed er et forsøg på at lette dig selv for ansvar. Du er dejligt fri for at skulle være den voksne og tage ansvar for dit liv – for du er jo stakkels dig, som ikke kan gøre for det. Andre må gøre det for dig. Andre må komme og servere det liv, du gerne vil have.

Og for det andet, så kender du måske slet ikke andre måder at få empati, opmærksomhed og omsorg på.

– Nogle udtrykker deres selvmedlidenhed og martyrium ved at være påfaldende mutte og tavse. Andre klynker og klager mere åbenlyst, mens de samtidig sukker: „Nej, tag dig endelig ikke er mig”. Men formålet er netop at få omsorg og kærlighed. At blive taget sig af.

Ligesom med andre forbudte følelser – dem vi skammer os og er flove over – så kan du hente vigtige informationer om dig selv, hvis du tør kikke nærmere på din selvmedlidenhed, siger Ole Vadum Dahl.

– Selvmedlidenhed er jo virkeligheden et forsøg på at give dig selv omsorg. I mangel af bedre forsøger du at kompensere for den empati og det nærvær, som du måske aldrig har fået nok af – hverken som barn eller voksen.

– Selvmedlidenhed er en kompleks følelse, som rummer både din barnlige og din voksne side. Barnet i dig ønsker at være lille, ansvarsfri og få omsorg. Og den voksne del af dig, som forsøger at give den selv-omsorg – ved at have ondt af dig selv.

 

Bitter over mit mislykkede liv

Problemet er bare, at vi i længden støder andre mennesker fra os, når vi insisterer på offerrollen. Og så opnår vi aldrig det, vi egentlig søger med selvmedlidenheden: Nemlig at være ægte forbundne med andre, som har lyst til at være sammen med os og give os kærlighed og omsorg.

– Selvmedlidenhed er jo frastødende. Forelsker du dig i en mand, der selv synes, at han er et stakkels offer?: „Hej, her kommer jeg med underskud på kontoen – har du ikke lyst til at investere i mig, du ska’ få mig billigt”. Nej, ikke super attraktivt, vel. For at være elskelig, må man elske sig selv først. Der er ingen vej uden om.

Hvis du stadig savner motivation til at droppe offerrollen, så se dig om blandt ældre familiemedlemmer eller bekendte. Her finder du – desværre – tit selvmedlidenhed i en ganske rendyrket form, siger Ole Vadum Dahl:

– Du bliver bitter, når livet er ved at være forbi, og du ikke har taget vare på dig selv. Hvis du har lænet dig tilbage i den ansvarsfrie offerrolle livet igennem, så vil du til sidst blive konfronteret med dit manglende mod, og dén er rigtig svær at bære.
– Derfor ser man tit ældre menneske blive mere og mere selvmedlidende i et forsøg på at skubbe ansvaret for deres eget mislykkede liv væk: „Stakkels mig, jeg kunne jo ikke gøre for, at det ikke blev til mere”. Og det skal omgivelserne så bekræfte dem i. Med det resultat, at de ender deres sidste år endnu mere ensomme og bitre, fordi ingen kan holde dem ud.

 

SÅDAN DROPPER DU SELVMEDLIDENHEDEN

Hvordan kommer du ud af offerrollen som den selvmedlidende martyr? Faktisk ved i første omgang at overdrive den, anbefaler Ole Vadum Dahl, som er coach og psykoterapeut:

– Når du skal blive klogere på dine følelser, er det godt virkelig at give dem gas, så du kan mærke følelserne i koncentreret form og finde ud af, hvad de indeholder. Og selvmedlidenhed er sådan en herlig følelse at overdrive. Du skal igennem tre trin:

  • Trin 1 Tænd et lys for dig selv
    Giv selvmedlidenheden hele armen – med sørgebind: Rul gardinerne ned, sæt sørgelig musik på, tænd et lys for dig selv, lav en liste over hvor slem verden er. Accepter, at du har ondt, hav medfølelse med dig selv.
  • Trin 2 Forkæl dig selv
    Giv dig selv ægte omsorg. Alt det gode du overhovedet kan finde på. Lyt til dine egne behov, forkæl dig selv. Lav et lækkert varmt bad, spis skøn mad, giv dig selv gaver. Tænk på, hvordan du ville vise omsorg for andre – og gør så det samme for dig selv.
  • Trin 3 Tag så ansvaret tilbage
    Forestil dig nu, at du skal lave et kursus i at ødelægge dit liv. Lav lister: 10 usvigeligt sikre måder, hvorpå du ødelægger et parforhold. Hvordan du kører din økonomi i sænk. Hvordan du sidder fast i verdens mest kedelige job. Hvordan du med sikkerhed får folk til at røvrende dig. Hvordan du bedst muligt kan køre dig selv i stilling til, at andre kan udnytte og misbruge dig. Og formålet er, forklarer Ole Vadum Dahl:
    – Når du laver lister over, hvordan du kan skabe din egen elendighed, opdager du din del af ansvaret. Som du indtil nu ikke har ville stå ved. Du opdager, at ting ikke „bare sker”, at du er selv medvirker og påvirker dit liv.- Pointen er, at hvis du kan skabe én livssituation, så kan du også skabe en anden. Som er bedre for dig. Du er ikke længere et offer. Og så kan du sige farvel til din selvmedlidenhed.


 

Forbudte Følelser – Vrede

Du skal sgu ikke sige noget grimt om mig, som jeg også selv synes

Går du og syder? Er du ligefrem en ulmende vulkan med hyppige vredes-udbrud? Eller er din grundstemning lidt for tit sur, mopset og fornærmet? Så må du lige have selvværdet til eftersyn og tunet – for i virkeligheden er du måske bange for være én, man bare kan træde på. Følg med i serien om forbudte følelser.

af ANNE HERMANSEN

Et hurtigt kik på uret, han er 20 minutter forsinket, og du har ikke hørt fra ham, men det passer dig egentlig fint, for så når du lige at blive færdig på kontoret, inden han henter dig, og I skal ud at spise.

10 minutter senere har du både slukket skærmen og pakket sammen, trommet med fingrene på skrivebordet, kikket ned på parkeringspladsen tre gange og lagt besked på hans mobil. Nu er du irriteret. Fem minutter senere er du urolig. For han vil jo ikke bare lade dig sidde og vente, vel? Er han kørt galt? Du prøver mobilen igen.

Da du endelig spotter ham nede ved hovedindgangen – tre kvarter senere end aftalt – opløses al din uro i lettelse over, at han er okay.
Og inden han er nået op på femte med elevatoren er du rasende
For hvad bilder han sig ind? Der står møgfald på aftenens menu, og alle mulige og umulige forklaringer kan han godt spare sig – for han ku’ jo bare lige ha’ ringet. Så du ikke sku’ sidde og vente. Som at du er så ligegyldig, at man ikke engang behøver at gi’ besked…

I virkeligheden udspringer al din vrede af, at du blev bange, siger Ole Vadum Dahl, som er coach og psykoterapeut. Følelser består nemlig tit af flere lag, og hvis én følelse er for svær eller for ubehagelig at rumme, kan du opleve, at det er en anden følelse, der kommer til udtryk. Fordi den for dig trods alt er mere acceptabel.

– Vrede mennesker er bange mennesker. For overhovedet at blive vred, er du nødt til at producere hormonet adrenalin, og den bedste måde at gøre det, er ved at blive bange.

Jamen, bange for hvad? I første omgang for at kæresten er kørt galt. Men – hvis du undersøger din vrede lidt nøjere – måske også for, at han regner dig for så lidt, at han ikke skænker en tanke, at du sidder og venter og bliver urolig. Eller endnu værre: At han ved, du pines, men faktisk er ligeglad. Og dén er slem, for hvad fortæller det om dig og dit værd?

Og så er vi ved kernen, siger Ole Vadum Dahl:
– Ligesom med andre forbudte følelser som jalousi og misundelse, så spejler vrede, surhed og fornærmelse også, at der er områder, hvor din selvfølelse kunne være mere solid. I virkeligheden er du bange for, at du giver kæresten ret: At du er sådan én, man bare kan lade vente. At mere er du ikke værd.

 

Svag og magtesløs

Forbudte følelser er dem, du skammer dig over og ikke vil mærke. Fordi de fortæller noget om dig, som du ikke vil vide – og slet ikke have, at andre skal vide om dig. Men netop de forbudte følelser indeholder masser af informationer om, hvor du kan gøre dit liv bedre – for dig, siger Ole Vadum Dahl.

– De forbudte følelser viser sig altid dér, hvor du har noget i klemme. Og når det handler om vrede som reaktion på ydmygelse, krænkelse og respektløs opførsel, så bider du kun på og bliver emotionel, fordi du faktisk dybt nede føler dig svag og magtesløs.
– Den grænseoverskridende handling fra et andet menneske bekræfter dig i dit eget billede af dig selv – som du ikke kan rumme eller ikke vil erkende.

Vreden er en forsvarsmekanisme, forklarer Ole Vadum Dahl. Og formålet er at skaffe dig af med den ubehagelige og måske endda ubærlige følelse af at være lille og ubetydelig. Så du reagerer, du markerer – du fortæller med meget store bogstaver, at du overhovedet ikke er til at overse.

– Indirekte står du faktisk og råber: „Du skal kraftedme ikke sige noget om mig, som jeg også selv synes”. For dårlig opførsel ville ikke røre dig i samme grad, hvis du ikke ubevidst gav den anden person ret. Så kunne du trække på skulderen og tænke: „Sikke en idiot”. Eller roligt sige: „Gider du lige…”

– Hvis du tit føler dig vred og krænket, kan du derfor tjekke, hvor meget du egentlig selv hjælper til. I hvor høj grad du faktisk er villig til at føle dig som røven af 7.division. Se på hvad det er for et stempel, du sætter på dig selv.

 

Samler du på krænkelser?

Men hvad nytter det at opdage, at selvværdet kunne ha’ det bedre? En hel del, siger Ole Vadum. For det første kan du jo med din nye indsigt begynde at arbejde på at bygge dit selvværd op.

Når du hviler i dig selv og grundlæggende føler dig værdifuld, har du nemlig dit eget indre „kraftværk” og indgyder automatisk til en helt anden og naturlig respekt fra andre mennesker. Du har ikke brug for vreden som „erstatnings-power” for overhovedet at kunne markere dine grænser.

For det andet kan du undgå en masse mere eller mindre selvskabte konflikter og – ikke mindst – alle de dårlige vibrationer, du selv går og spreder, når du “samler” på krænkelser.

– Du laver typisk en masse fejlagtige tolkninger af andre menneskers handlinger og motiver, når du ikke er bevidst om dit eget negative selvbillede, siger Ole Vadum Dahl.

– Du forestiller dig måske helt grundløst, at andre med fuldt overlæg udnytter dig eller tager dig for givet. Og så reagerer du med at blive vred eller – den mildere variant – sur, mopset og fornærmet.

– Det svarer til at sige: „Mig og mit selvværd har det rigtigt godt…jeg synes bare ikke rigtigt, at andre kan se det”.

– I virkeligheden forsøger du at skubbe din egen smerte væk. Du projicerer du din manglende selvfølelse over på andre og får i stedet dem til at føle sig forkerte. Fordi det er for ubehageligt for dig at mærke dig selv og rumme din egen følelse af afmagt.

– Og desværre det er tit mennesker, som vi holder af og som holder af os, der har det særlige privilegium at blive behandlet værst. For her føler vi os trygge nok til selv at turde være urimelige.

 

Der er handlekraft i vrede

Men hvad med retfærdig harme og sund vrede? Er det ikke bedre at få luft end slet ikke at turde sige fra?

– Jo, det er faktisk fint at blive vred, når du har en god grund, siger Ole Vadum Dahl. Hellere vred end sur…

– Der er en masse handlekraft i vrede. Og også en mere klar og aktiv markering af dine grænser og behov end i surhed, som er mere offeragtig og manipulerende. Men bliv på din egen bane. Glem alt om „du er også, du gør, du siger”. Det får du kun én ting ud af: Den anden person går straks i forsvarsposition. Sig i stedet: „Jeg er rasende, fordi jeg oplever, at…” For det handler jo om dig, og det du føler.

 

SUR, MOPSET OG FORNÆRMET nu har jeg igen forrådt mig selv

Vi må godt være vrede. Hvis vi har god grund. Det er acceptabelt og forståeligt. Vrede kan være flot. Vi udtrykker vores følelser, vi markerer. Surhed er bare grimt. Lige som at være mopset eller fornærmet.„Nå, der blev hun nok fornærmet”. Eller: „Er vi mopsede i dag”. Nej, vel? Det mærkat er vi helst fri for, for der er noget småligt over surheden.

– Hvor vrede er åbenlys, udadvendt, direkte og handlekraftig, er surhed og fornærmelse en mere indirekte og offer-agtig passiv aggression, hvor andre selv må regne ud, hvad de mon har gjort forkert. For du har ikke tænkt dig at rykke ud med det, siger coach og psykoterapeut Ole Vadum Dahl.

– Det er meget almindeligt. For rigtig mange mennesker har nemlig lært, at det ikke er pænt at blive vred. Så i stedet bliver du ked af det. Eller sur. Og det trækker i den grad energi fra folk omkring dig. For de venter jo bare på, at du skal „komme ud med det, spyt nu ud, så vi kan få det overstået og komme videre”.

– Surhed er vrede i en mildere grad, det er sådan en mellem-position, hvor du er i tvivl om, du egentlig kan tillade dig at være vred. Du er godt klar over, at det måske er dig, der er urimelig, men harmen kan du også mærke, så noget er der galt.

Og dét er der: Du har ikke fået sat sunde grænser, siger Ole Vadum Dahl. Du har givet andre mennesker lov til at få opfyldt deres behov på bekostning af dine behov.
– Du har ikke lyttet til dig selv, og nu er du i underskud, fordi du har ydet mere, end du havde lyst, tid og kræfter til. I forventning om, at andre ville sætte grænserne for dig og sige fra på dine vegne. Du har udskrevet dækningsløse checks – og nu er du fornærmet over, at nogen tog imod dem.

– En del af din vrede og irritation skyldes, at du faktisk godt ved, at du har forrådt dig selv. Du lagde dig ned og sagde som en gulvmåtte – så kan du dårligt bebrejde andre, at de tørrer fødderne af i dig, men det gør du. For det er værre at se i øjnene, at det jo er dit job at sige fra og passe på dig selv.

Hvis du vil surheden til livs – og det vil du, for hvem gider gå at være mopset – så skal du begynde at tage dine egne behov alvorligt. Og du skal stå ved dem og opfylde dem. Du skal sørge for, at du har et overskud, før du begynde at yde og give og gøre andre tjenester, siger Ole Vadum Dahl.

– Og når du så alligevel ind i mellem gør noget for andre, som du egentlig ikke orker, så vær bevidst om, at det er din beslutning og kun din. Og mærk hvor rart det er at hjælpe, fordi du faktisk gerne vil.


 

Forbudte følelser – Misundelse

Der er aldrig nok til mig – så du skal heller ikke ha’

Det er mærkeligt som andre altid har mere held. At andre lykkes med ting, som jeg nøjes med at drømme om. Det har de da ikke fortjent. Genkender du den smålige nagen? Så følg med i artikelserien Forbudte Følelser og opdag, hvad din misundelse i virkeligheden dækker over. Det er ikke så grimt, som du tror…

af ANNE HERMANSEN

Blikket falder tilfældigt på navnesiderne i avisen, og hvem er pludselig udnævnt til chefkonsulent eller ligefrem administrende direktør? Tågehornet fra studiet. Ham, der altid skrev af og var med på en badebillet, når der skulle laves gruppearbejde. Og kæftede op, når der skulle fremlægges. Nu er han i avisen. Med billede.
Hvem har han ligget i baghjulet af for at nå så langt?

Og så er der hende den ulideligt overskuds-agtige fra mødregruppen, der altid havde hjemmebag parat. Og lækre hjemmesyede puder og plaider i sofaen. Hende mødte du forleden. Da hun var ved at låse op til den lille fede vintage-butik, hun lige har åbnet. Klokken 11 om formiddagen.
Kan man leve af det? Hun har nok lige en mand, der tjener kassen.

Og så er der alle de andre, der får små yndige sorte sommerhuse med strandgrund. Eller udgiver romaner. Eller holder orlov og rejser jorden rundt med familien. Eller føder børn i et væk, mens du stadig forsøger at blive gravid. Eller påstår, at de stadig har sex hver dag, selv om de lige har holdt kobberbryllup. Men det sidste er nu nok løgn. Man har da lov at håbe.

Misundelse er ikke nogen pæn følelse. Det er grimt og småligt, når vi ikke under andre deres succes. Og vi ved det godt, så derfor pakker vi vores misundelse ind i kritiske kommentarer i håb om, at det i det mindste retfærdiggør vores harme en smule.

– Vi prøver at skjule vores misundelse, siger Ole Vadum Dahl, coach og psykoterapeut. – For misundelse ikke en socialt accepteret følelse, og vi skammer os over den.

 

Brug din misundelse positivt

Ligesom andre forbudte følelser afslører misundelsen ømme punkter i vores eget selvbillede. Mens for eksempel jalousi er et signal om, at du på nogle områder føler dig utilstrækkelig, så viser misundelsen dig, hvor du føler dig „fattig” og som et menneske i underskud, forklarer Ole Vadum Dahl.

– Det er ubehageligt at mærke sin egne mangler, og derfor forsøger du at flytte smerten væk fra dig selv ved at blive dømmende og kritisk. Måske bliver du endda sarkastisk, nedgør og bagtaler den, du misunder.

– Hvis du så oven i købet føler, at vedkommende er „kommet for nemt” til det, så brænder misundelsen endnu mere. For: „Hvis bare chefen ku’ se, hvilket hult drøn hun er, så havde hun aldrig fået den forfremmelse”. Det er lidt mere „legalt”, hvis folk virkelig har knoklet for deres succes.

Men når vi selv føler, at vi lever et fuldt og rigt liv, kan vi sagtens rumme, at det også går godt for andre, siger Ole Vadum Dahl. Og derfor kan du faktisk bruge din misundelse positivt. Nemlig til at undersøge, hvor du selv har nogle uopfyldte behov:
– Misundelse peger altid indad – mod hvad der er vigtigt for dig. Du bliver kun misundelig dér, hvor du selv har noget i klemme.

Det er ikke nok at konstatere, at du misunder veninden hendes nye sommerhus. Du skal et lag længere ned. For selv om du fik netop det sommerhus, ville det hurtigt ikke være nok. Snart svier misundelsen igen, for sommerhuset er formentlig kun et symbol på de dybere behov og værdier i dig, som du ikke sørger for at opfylde, mener Ole Vadum Dahl.

– Det handler mere om det liv og de værdier, som et lækkert sommerhus det rigtige sted repræsenterer. For eksempel overskud og frihed. Som igen signalerer succes. Dit uopfyldte behov kan simpelthen være at føle, at du er okay, at du er lykkes som menneske.

Født med modvind

Misundelse knytter sig dybt ind vores selvforståelse, siger Ole Vadum Dahl: „Andre kan noget, jeg ikke kan. Andre har noget, jeg ikke har. Andre har udført ting, som jeg ikke kan, vil, orker eller tør”.

– Hvis du tit føler misundelse, kan du have en livsindstilling og selvopfattelse, der siger: „Der er ikke nok til mig. Jeg har det generelt hårdere end andre. Jeg er sådan én, der er født med modvind på cykelstien”.

Men i virkeligheden er misundelsen oftest et budskab til dig om, at du ikke lever dit liv intenst nok. At du ikke udfolder dit potentiale, mener Ole Vadum Dahl.

– Prøv at undersøge, hvad der holder dig tilbage. Spørg dig selv, hvor du ikke har haft modet og energien. Hvis du kan erkende, at du selv har været et drys, og at dét er en af grundene til, at andre opnår mere end dig, så aftager misundelsen. Og du kan begynde at arbejde på opfylde dine egne drømme – for nu opdager du jo, at du faktisk har ønsker for dit liv, som du endnu ikke har taget hul på.

– Det hjælper også på skamfølelsen, når du forstår, at din misundelse ikke udspringer af, at du grundlæggende er en tarvelig, smålig person – men at din misundelse simpelthen er et signal om, at du bare er et menneske med et legitimt behov for at folde dig ud.

GRÅDIGHED der er helt tomt inden i mig

Grådighed er ligesom misundelse en af de forbudte følelser. De to følelser er beslægtede, fordi de bygger på en opfattelse af, at „der er aldrig nok til mig”, forklarer coach og psykoterapeut Ole Vadum Dahl.

– Alle følelser er en meddelelse fra noget dybere i os. Især de forbudte følelser er en brandalarm – hvor du bør undersøge, hvorfor det brænder på. Når du mærker grådighed – følelsen af aldrig at få nok, aldrig at blive mæt, altid at ville have mere og mere – kan du bruge følelsen til at gå dybere ned og undersøge hvilke behov i dig selv, du ikke opfylder.

– Grådighed er tit udtryk for en manglende tillid til livet. En følelse af, at der aldrig er eller vil være nok til dig. Som i virkeligheden dækker over, at du er usikker på din egen identitet. Du har et følelsesmæssigt tomrum inden i dig, som du konstant forsøger at fylde med noget ydre. Det kan både være materielle ting, men det kan også være prestige, status og konstant higen efter bekræftelse fra andre.

– Derfor bliver grådigheden et fængsel og et misbrug, for du er fanget af hele tiden at jage den ydre bekræftelse for at undgå at mærke den ulidelige, rastløse tomhed inden i dig selv.

Findes der en kur? Du kan i hvert fald begynde med at spørge dig selv hvorfor, du forfølger bestemte mål og drømme, foreslår Ole Vadum Dahl.

– Skal du have et større hus og så et endnu større hus udelukkende fordi, du mangler plads? Eller er det andre behov for eksempel status og anerkendelse, du søger. Og kunne du i virkeligheden slippe rastløsheden og tomheden og opnå mere indre ro ved i højere grad at anerkende og holde af dig selv?

Ole Vadum Dahl er psykoterapeut MPF og forfatter til flere bøger om bl.a. NLP samt „At vokse sammen ” og „Coaching og kunsten at leve” (Borgen). Han har arbejdet med og uddannet sig indenfor psykoterapi og coaching gennem mere end 25 år og leder i dag ID Academy, en af Danmarks mest succesfulde kursus- og uddannelsesvirksomheder inden for coaching, psykoterapi og personlig udvikling.
Ole Vadum Dahl har medvirket som ekspert i adskillige tv-programmer, senest på DR 2 i serien „Forbudte følelser”.

Flere oplysninger på: Ole Vadum Dahl’s webside.


Forbudte følelser – Jalousi

Jeg kan ikke lide mig selv – så elsk mig

Det er flovt at være jaloux, skamfuldt. Hvorfor? Fordi følelsen fortæller både os selv og andre, at vi egentlig ikke føler os særlig meget værd. Og dårligt selvværd skilter vi ikke med. Så hellere lade som om, at jalousien ikke raser og flytte al vrede, angst og usikkerhed over på kæresten. Følg med i artikelserien om Forbudte Følelser.

af ANNE HERMANSEN

Hvis bare han dog bare ku’ lade være med at flirte. Hvis han ikke var så gode venner med eks-kæresten. Hvis han ikke var i samme projektgruppe som hende den kønne, hvis han holdt op med at…så ville du slet ikke have grund til at være jaloux, vel? Og så ville al smerte og usikkerhed forsvinde med ét slag. Ja?

– Nej, slår psykoterapeut og coach, Ole Vadum Dahl, fast. – Jalousi handler aldrig om den anden, jalousien handler altid om dig. Det kan godt være, at han dansede tæt til festen. Eller at han har mange gode kvindelige kolleger eller gamle pige-venner, som også får hans opmærksomhed, men hvis du vil slippe din jalousi, skal du flytte dit fokus fra anledningen til din reaktion. I stedet skal du koncentrere dig om at undersøge de følelser og behov i dig, der er årsagen til reaktionen.

– Jalousi kan ikke kureres ved, at du sætter regler op for din partner. Og din partner hjælper dig ikke ved at lægge låg på sig selv og begrænse sit sociale liv. For mennesker kan ikke lukke ned for dele af sig selv, uden at også at komme til at lukke ned for andre ting – hvilket i det lange løb sagtens kan være kærligheden til dig.

For jalousiens følger, som tit er overdreven kontrol, mistro, beskyldninger og raseri-udbrud, er voldsomt ubehageligt og opslidende at blive udsat for som partner. Og på den korte bane kan det virke lettere bare at give efter og indordne sig. Men det er utroligt vigtigt, at partneren til den jaloux tværtimod holder godt fast i sig selv og i sine egne behov i forholdet, siger Ole Vadum Dahl.

– Men han kan hjælpe dig ved at give dig ægte anerkendelse og være med til at bygge din selvværd op på de områder, hvor den er skrøbelig. For det er dér, det egentlige problem ligger, siger Ole Vadum Dahl.

Brug dit parforhold som spejl
Det er følelserne, som ligger neden under den besiddende jalousi, du skal undersøge. Følelsen af ikke at være god nok, dejlig nok, spændende nok. Følelsen af at være ubetydelig, ikke værd at elske, siger Ole Vadum Dahl.
– Jalousi er en form for angst. Det er ikke en socialt accepteret følelse – men vi har den alle sammen i større eller mindre grad. Angst for ikke at slå til, angst for at blive udkonkurreret. Og voldsom jalousi gør ondt. Ekstremt ondt. Du er rædselsslagen for at miste, og det er pinefuldt.

Sorg gør også ondt. Men sorg behøver vi ikke skjule og skamme os over. Enhver kan forstå, at man knust og er ude af sig selv, hvis man har mistet én, man elsker. Jalousi derimod er vi ikke særlig overbærende overfor. Hverken når vi selv føler den eller oplever den os andre. For jalousi signalerer, at vi ikke er oven på, tværtimod. Jalousien spejler vores mindreværd.

Og du kan faktisk have glimrende selvtillid på en masse områder, men alligevel blive ramt at jalousi. Du kan for eksempel være dygtig og værdsat på jobbet, du kan have gode venner, som du ved sætter pris på dig – men samtidig usikker på dig selv i din kønsrolle, i tvivl om du er attraktiv nok som kvinde eller mand, siger Ole Vadum Dahl.

– Jalousi opstår jo, når vi bliver konfronteret med nogle mangler i os selv. Derfor kan du faktisk bruge jalousien og dit parforhold som spejl – til at blive klar over, hvor du har brug for at blive mere selvbærende. Til at se, hvor du er for afhængig af, at din partner skal bekræfte dig.
– „Jeg kan ikke lide mig selv – så du skal elske mig”, er egentlig dét, du kræver af din partner, hvis du ikke vil se på følelserne under jalousien.

Er du i det rigtige forhold?

Begynd med at være ærlig, siger Ole Vadum Dahl. Overfor dig selv og din partner.
– Når følelser er for smertefulde og forbudte, har vi en tendens til at projicere smerten over på andre. Det er en almindelig psykisk forsvarsmekanisme: „Det er for ubærligt, at jeg føler mig svag og er bange for, at jeg ikke er god nok til dig – så i stedet flytter jeg smerten væk fra mig og over til dig ved at få dig til at føle, at det er forkert, at du taler med andre kvinder”.

– Men hvis du kan være ærlig omkring dine følelser og behov, så siger du ikke: „Jeg har behov for, at du opfører dig ordentligt”. Men derimod: „Jeg er bange for at miste dig, du betyder så meget for mig, at jeg i bestemte situationer kan blive usikker på mig selv. Jeg har behov for at føle mig tryg og elsket sammen med dig”.

Samtidig med at du arbejder med dig selv, er det også en god ide at kaste et undersøgende blik på dit parforhold, siger Ole Vadum Dahl. For selv om jalousi altid udspringer i dig, så er det også en mulighed, at du er i et parforhold, som faktisk slet ikke er godt for dig.
– De fleste af os har prøvet at være i ét parforhold, hvor vi måske er den, der er mest oven på. Og i det næste forhold er vi måske den, der vil det mest og sidder vi pludseligt ikke så sikkert i sadlen. Så usikkerheden og jalousien kan ramme os alle, det handler også om, hvad der er vigtigt i netop dét parforhold.

– Så en del af det at være ærlig omkring dine følelser og behov, er også at være ærlig omkring dit forhold. At spørge dig selv: Hvor er det, jeg bliver usikker og synes, at jeg ikke slår til. Og kan jeg overhovedet, vil jeg overhovedet? Er jeg sammen med den rigtige, hvis jeg føler, at jeg hele tiden skal vride mig selv af led for at være attraktiv nok?

– Jeg tror ikke på, at vi grundlæggende kan lave vores personlighed om. Og hvis du skal det, så er forholdet ikke sundt for dig. Men du kan godt arbejde på at blive mere selvværdsættende, på at respektere og påskønne dig selv mere. At elske sig selv er i den sidste ende det eneste, der for alvor kan kurere jalousi.

SÆT FOKUS PÅ DIN JALOUSI

  • * Nævn troldens navn: Jeg er jaloux
  • * Forstå at jalousi er en almen menneskelig følelse, som vi alle oplever eller har oplevet i større eller mindre grad.
  • * Erkend, at det handler ikke om din partner – heller ikke selv om han har flirtet. Jalousi udspringer af en følelse af utilstrækkelighed. At du på nogle områder føler dig utilstrækkelig.
  • * Kik på dit eget selvbillede. Også i relation til dit parforhold. På hvilke områder kan du blive bange og usikker? Hvor føler du, at du ikke slår til?
    Hvor kan du arbejde på at holde mere af dig selv?
  • * Se realistisk på dit parforhold. Måske er du i et parforhold, hvor du faktisk ikke har mulighed for at være den, du er. Og blive elsket som den, du er.

OPDAG HVAD DINE FØLELSER FORTÆLLER

Følelser er en slags kommunikation fra et dybere sted inde i os om, hvad vi har brug for og hvordan vi oplever verden.

Følelser består tit af flere lag. Hvis én følelse er for ubehagelig, smertefuld og svær for dig at rumme, kan du opleve, at det i stedet er en anden følelse, der kommer til udtryk. Fordi den for dig trods alt er mere acceptabel.

Nogle følelser handler om, at noget er for langt væk: Du får for lidt opmærksomhed, for lidt kærlighed. Det gælder for eksempel jalousi og misundelse.

Andre følelser fortæller dig, at noget er for tæt på: Dine grænser er overskredet, du har brug for at markere. Det gælder for eksempel vrede og hævnfølelse.

Dine følelser fortæller dig altid om fire helt grundlæggende behov:

  • * Dit behov for anerkendelse
  • * Dit behov for kontrol
  • * Dit behov for sikkerhed og tryghed
  • * Dit behov for adskillelse

Ole Vadum Dahl er psykoterapeut MPF og forfatter til flere bøger om bl.a. NLP samt „At vokse sammen ” og „Coaching og kunsten at leve” (Borgen). Han har arbejdet med og uddannet sig indenfor psykoterapi og coaching gennem mere end 25 år og leder i dag ID Academy, en af Danmarks mest succesfulde kursus- og uddannelsesvirksomheder inden for coaching, psykoterapi og personlig udvikling. Ole Vadum Dahl har medvirket som ekspert i adskillige tv-programmer, senest på DR 2 i serien „Forbudte følelser”.
Flere oplysninger på: www.vadumdahl.dk


 

 

Del endelig dette indlæg med alle, der kunne have glæde af at se det.