Essential Life Practitioner-forløb

Lev din essens i praksis

Ole Vadum Dahl tilbyder med Essential Life Practitioner-forløbet et intenst udviklingsforløb, Som bl.a. er baseret på:

Bæredygtighed
Essential Life Practitioner-forløbet sigter på at give dig tilstrækkeligt med erfaringer og psykologisk værktøj til, at du efterhånden kan erstatte dine lejlighedsvise eller måske endda sjældne højdepunktsoplevelser” i dit liv med en mere permanent oplevelse af glæde, mening, frihed og forbundethed.

Dynamik
Forløbet er baseret på en levende og dynamisk undervisningsform med en rigtig fin balance mellem kropslig udfoldelse, følelser, tanker og meditativ ro.

Erfaring
På dette forløb deler Ole Vadum Dahl sine mere end 35 års personlige og professionelle erfaringer med menneskelig udvikling. Som mentor vejleder og støtter Ole ud fra sine egne erfaringer frem for at formidle teori. Når Ole nu og da præsenterer dig for teoretiske begreber er det derfor primært for at sætte begreber på egne erfaringer.

Humor
Ole er kendt for at dele sine dybe eksistentielle og spirituelle erfaringer på en uhøjtidelig og ofte meget humoristisk måde, så Oles kurser er også i høj grad præget af glæde og latter.

Indsigt
Med den essentielle livspraksis vil du få et nyt sprog og vigtige nye begreber til at kunne sætte både dine egne og andre menneskers eksistentielle eller spirituelle oplevelser ind i en større forståelsesramme. Når vi beskæftiger os med dybe eksistentielle temaer og den transpersonlige dimension af os, er det vigtigt at have nogle gode “landkort” at navigere efter.

Jordforbindelse
Ole Vadum Dahl har en meget praktisk tilgang til spirituel udvikling. Som mentor deler han sine egne erfaringer gennem mere end 35 år med dig og giver dig masser af konkrete måder at omsætte dine indsigter og oplevelser på i din almindelige hverdag efter modulerne.

Rummelighed
Oles kurser og workshops foregår i en usædvanlig åben, hjertelig og gensidig respektfuld atmosfære med plads til forskellige mennesketyper, baggrunde og erfaringer.

Sammenhæng
Hele ideen med den essentielle livspraksis er at få din essens, din inderste værenskerne og din praktiske hverdag til at gå op i en højere enhed. Det er bl.a. derfor, Ole Vadum Dahl kalder sin tilgang til udvikling for den essentiel ‘livspraksis’.

 

Hvem underviser på forløbet?

Ole Vadum Dahl underviser selv på minimum 4 ud af de i alt 5 weekend-moduler.

 

Hvordan er forløbet bygget op?

Se mere om forløbets opbygning her.

Del endelig dette indlæg med alle, der kunne have glæde af at se det.