Efterårs-retreat

Efterårs-retreat 2018
Selvindsigt

Tidspunkt:
Uge 47, den 22. – 25. november 2018: Tilmeld dig: KLIK HER

På dette legendariske 4-dages retreat med Ole Vadum Dahl vil vi på både stille og dynamiske måder arbejde med et spørgsmål, som mennesker gennem årtusinder har stillet sig selv, nemlig “hvem er jeg”.

I vores daglige liv er vi stort set alle identificeret med vores historie, alder, køn, job, sociale status, evner, tanker, følelser osv. – Men er det, hvad vi dybest set er?
Ifølge Ole Vadum Dahl har vores dybeste ‘sande’ natur dog intet med roller, etiketter eller selvbilleder at gøre. Vi er så meget mere end det.

Ved dag for dag at dykke dybere ind i spørgsmålet “Hvem er jeg” på en både psykologisk og meditativ måde, vil vi i løbet af retreatet få en direkte erkendelse af vores essens, vores dybeste værenskerne, og identitet, der er en uudtømmelig kilde af fred, glæde, kærlighed og frihed.

I praksis starter hver morgen med en times kropslig dynamisk meditation, og hver eftermiddag slutter tilsvarende med fysisk udfoldelse.
Her ud over er dagene struktureret med en blanding af perioder med stille meditativ fordybelse og ‘inquiry’-runder, hvor du sammen med de øvrige deltagere fordyber dig i mysteriet om, hvem du er i mere eksistentiel og spirituel forstand.

Formålet med processen er at give dig en direkte ordløs erkendelse af din essens, dvs. din egentlige ‘sande’ natur. Du vil ligesom tusindevis af andre, som har deltaget i denne livsforvandlende proces hos Ole gennem de sidste mere end 25 år, opleve en markant forøget indre ro, klarhed og centrering efter retreatet. Kom og vær med.

Alle pauser og tiden før og efter dagens program foregår i stilhed. Mobiltelefoner, Ipads og lignende skal være slukket under hele retreatet. Du må i det hele taget være indstillet på at ‘trække stikket’ i forhold til den ydre verden i de fire dage.

Mødetider:
Torsdag: 15-22
Fredag: 7-22
Lørdag: 7-22
Søndag: 8-16

Praktiske oplysninger

Sted: Drueholm, Slimmingevej 34, 4100 Ringsted.

Pris: 3900 kr. som inkluderer vegetarisk kost og overnatning på flersengs-værelser

 

Del endelig dette indlæg med alle, der kunne have glæde af at se det.