Vinter-retreat

Vinter-retreat 2017
Stilhed og empati

På dette 4-dages retreat vil vi veksle mellem daglige perioder af stille meditativ fordybelse og aktive perioder, hvor vi dynamisk vil udforske forskellige niveauer af fællesskab og empati.
Meditation og spirituel udvikling handler ikke blot om, at vi hver især finder indre ro og mening med livet. Det handler i virkeligheden om at finde ind i et dybt ordløst fællesskab, hvor vi får en direkte eksistentiel erkendelse af, at vi alle på et dybt plan er bevidsthedsmæssigt forbundet og derfor ikke adskilte og alene. Ved at gå gennem en række processer, der dag for dag tager os dybere ind i oplevelsen af ‘vi’, og gennem daglige stille meditationer med fokus på hjertet, får vi på dette retreat lejlighed til at opdage dybere lag af empati og kærlighed, som vi kan tage med hjem og berige vores hverdag med.

I praksis starter både morgen-, eftermiddags- og aftensessionerne med en times stille opmærksomhedsmeditation, hvor der kun lejlighedsvist vil blive guidet. De egentlige instruktioner og mere strukturerede processer og meditationer foregår i tiden ind imellem de tre faste stille perioder. Ved starten af retreatet vil der dog blive givet klare instruktioner og guidninger, så vi kommer godt i gang.

Hver eftermiddag vil blive afrundet med en times dynamisk kropslig meditation, som involverer åndedræt, fri og spontan dans eller bevægelse etc.

Alle pauser og tiden før og efter dagens program foregår i stilhed. Mobiltelefoner, Ipads og lignende skal være slukket under hele retreatet. Du må i det hele taget være indstillet på at ‘trække stikket’ i de fire dage og ikke have nogen kommunikation ud af huset.

Eneste forudsætninger for at deltage er, at du overholder retningslinierne for retreatet, og at du er åben overfor at dele dine tanker, følelser og oplevelser med de andre deltagere under vejs. Både de ikke så erfarne og de meget erfarne i meditation kan få rigtig meget ud af dette retreat, så alle er velkomne.

Mødetider:
Torsdag: 15-21
Fredag: 9-21
Lørdag: 9-21
Søndag: 9-16

Tilmeld dig: KLIK HER

 

Praktiske oplysninger

Sted: Drueholm, Slimmingevej 34, 4100 Ringsted.

Pris: 3900 kr. pr. retreat som inkluderer vegetarisk kost og overnatning på flersengs-værelser

Del endelig dette indlæg med alle, der kunne have glæde af at se det.