Uskyld

“Det der gør uskylden i hjertet speciel, er at den både er blind og døv for sig selv”
Ole Vadum Dahl

Har du bevaret den uskyld i hjertet, som tillader dig at opleve livets skønhed og mystik, og som muliggør de dybe og inderlige møder med andre? Eller har en opvækst i en kultur der er baseret på mistillid, lært dig at forskanse dig bag mistro, skepsis og vagtsomhed?

For mig er uskyld en smuk og livsbekræftende egenskab hos mennesker. At være uskyldig i denne betydning handler ikke om  at være fejlfri eller om aldrig at kvaje sig. Det handler om at være åben og tillidsfuld fra hjertet.

Når vi møder mennesker, som har bevaret deres uskyld, føles det som regel fantastisk rart, fordi de møder os fordomsfrit og oprigtigt interesseret  uden agendaer eller forsøg på at fremstille dem selv i et bestemt lys. Det virker som om, de slet ikke har nogen opmærksomhed på deres egen rolle eller fremtoning. Hele opmærksomheden går i retningen af den eller det, de har deres opmærksomhed på. For mig at se er denne form for åbenhjertighed faktisk en forudsætning for virkelig dybe og nærende møder med andre, –  det jeg også kalder for ‘sjælemøder’.

Når vi et øjeblik afklæder os vores psykiske rustning og tør lade tvivlen og usikkerheden komme andre til gode, vil vi i de fleste tilfælde opleve, at vi har meget mere til fælles med hinanden og er langt mere forbundet med hinanden, end vi nogensinde havde forestillet os. – Vi kan alle genfinde uskylden i hjertet.

Vi kan alle genfinde vores sjæl. Bag alle de tillærte sociale roller, den livshæmmende negative selvbevidsthed og den indgroede usikkerhed og skepsis banker der stadig et hjerte af guld. Vores oprindelige essentielle identitet, vores sjæl er der stadig lige her i øjnene bag øjnene, i hjertet bag hjertet.

Mange kærlige hilsner
Ole