Det er nemt at leve sig ind i en illusion om, at vi er noget helt særligt og meget langt i vores åndelige udvikling, så længe vi trækker os fra hinanden, ikke involverer os eller sørger for kun at omgås mennesker, som stryger os med hårene og bekræfter os i vores alternative verdensanskuelser. Men gør vi det, kan vi være sikre på, at vi udvikler et stort og opblæst spirituelt ego i stedet for at realisere vores dybeste identitet, vores essentielle værenskerne. På den måde bliver vi endnu mere ensomme og eksistentielt isolerede, end vi måske var i forvejen. Og det er synd, for vi har brug for hinanden.
Det er en erfaring fra både mit eget liv og fra de tusindevis af mennesker jeg har arbejdet med gennem årene, at vi alle længes efter at høre til og være en betydningsfuld del af en sammenhæng. Vi har, uanset om vi er bevidste om det eller ej, et dybt behov for at gøre en positiv forskel for hinanden og for fællesskabet. Så enhver form for helhedsorienteret udviklingsproces eller livspraksis må nødvendigvis ikke kun handle om “Jeg” og “mig” men også om “vi” og “os”.
Og samtidigt er et ærligt og bevidst kærligt fællesskab med andre en forudsætning for, at vi får holdt spejlet op, så vi kan få ryddet op i skeletterne i skabene. Hvis vi trækker os fra mennesker, der potentielt kunne give os nyttig feedback, er der en overhængende risiko for, at vi i stedet for at udvikle os, bedrager os selv og går i stå.
Når du deltager på Essential Life Practitioner-forløbet bliver du en del af et åbent, varmt og gensidigt respektfuldt fællesskab af ligesindede, som har haft mange af de samme erfaringer som dig selv, og som du derfor kan identificere dig med og spejle dig i. Det giver nye venner for livet.
Samtidigt er gruppen et unikt eksperimentarium, hvor vi på en kærlig og respektfuld måde får givet hinanden en rigtig god feedback, og hvor vi øver os i at relatere og kommunikere på nye måder, så vi kan vokse, vågne, rydde, åbne og lyse op i vores almindelige gode liv mellem og efter modulerne.
Lad os gå videre til et ofte overset aspekt af en dyb transformativ udviklingsproces. I min essentielle livspraksis er den femte vigtige disciplin – at resonere.