”Den største hindring for at erkende tilværelsens uendelige skønhed og mystik er at tro, at vi allerede ved.”
Citat: Ole Vadum Dahl
I stedet for fortløbende at være nysgerrige og undersøgende overfor livet, sådan som det udfolder sig fra øjeblik til øjeblik, sætter vi typisk vores tilværelse ind i en forståelsesramme, vi kender i forvejen.
Vi holder op med at opleve mennesker, situationer og ting som noget nyt og spændende, fordi vi tror vi ved, hvordan det er. Vi propper det ind i gamle begreber og referencer, hvis bare det minder den mindste smule om noget, vi allerede kender.
Det kan måske på kort sigt give os en falsk følelse af sikkerhed, men desværre forsvinder gnisten og magien hurtigt ud af livet på den måde.
Det bliver ligesom at se den samme film igen og igen. Livligheden og sanseligheden forsvinder hurtigt ud af vores liv på den måde.
Måske er det vores eksistentielle behov for at finde tryghed i, at verden er genkendelig, som får os til at tilpasse det nye, så det passer ind i det gamle. Og muligvis er det sindets tilbøjelighed til at generalisere, som får os til at hugge en hæl og klippe en tå, så tingene passer ind i noget, vi allerede synes, vi forstår. Det er naturligt. Sådan fungerer det reaktive lag af sindet nu engang.
Men sommetider kan det være befriende og bevidsthedsudvidende at viske tavlen ren og opleve noget, som om, det var første gang. Det er med til at forstærke vores evne til at leve i nuet og til at have øje for nye dimensioner af det mysterium, som livet er.
Albert Einstein skulle en gang have sagt, at ”den som ikke længere kan undres, er så godt som død”. Så jeg vil opfordre dig til at være nysgerrig, enfoldig og undrende i de kommende dage og se, hvordan det faktisk ændrer din livskvalitet.
Mange kærlige hilsener
Ole Vadum Dahl
PS. Det ovennævnte tema kunne også beskrives som en ubalance, hvor vi er lidt for meget i vores hoved og ikke tør åbne hjertet helt. Vores kultur er overdrevent mental og forbinder ofte uskyld og tillid med naivitet og svaghed. Det er rigtig synd, fordi det er en absolut misforståelse. Når vi tager mod til os og vælger at være bevidst sårbare, opdager vi, at det i virkeligheden giver os en ny oplevelse af e’n helt særlig blød styrke’. – Og først når vi tør være bevidst sårbare og modent tillidsfulde, kan vi åbne hjertet så meget, at vores verden bliver forunderlig og magisk igen. Måske var det derfor Jesus sagde, at vi skulle være som de små børn for at komme i himmelen.
På mit online mentorforløb arbejder vi intenst med at finde en bedre balance mellem hoved og hjerte. Ikke mindst på det fjerde modul, der specifikt omhandler kærlighed og hjerterum, forsøger jeg at give en række værktøjer til at åbne hjertet til nye dimensioner, så vi kan opleve den glæde og sindsro, som også følger med åbenheden.
