Kald

Kategori:

“Dit dybeste kald i livet handler ikke så meget om, hvad du gør, men mere om med hvilken kvalitet du gør det”
Ole Vadum Dahl

Det er mit klare indtryk fra arbejdet med tusindevis af mennesker gennem de sidste fire årtier, at vi alle har et kald i livet, uanset om vi ved det eller ej. Når vi hver især finder ind til vores personlige kald, har vi mulighed for at tænde lys for hinanden.

For mig handler vores personlige kald mere om at dele vores unikke lys med andre, end det handler om en bestemt profession eller aktivitet.  Kaldet går dybest set ud på at dele den særlige kvalitet af  kærlighed, omsorg, fred, glæde, klarhed, livfuldhed  osv, som vi hver især er kommet til verden med.
Måden det kommer til udtryk på er mindre væsentlig.

Jeg hørte f.eks. engang forfatter og meditationslærer Jes Bertelsen fortælle, at det smukkeste healingarbejde han nogensinde havde set, var den måde en Københavnsk pølsemand havde serveret sine pølser på.

Hvis du har mere end et barn eller har været med til flere fødsler, har du sikkert bemærket, at stemningen omkring det nyfødte barn og atmosfæren i  rummet var helt forskellig fra barn til barn. Det er som om, hvert eneste nye lille væsen kommer med sin egen helt unikke udstråling, sin egen helt særlige værenskvalitet, sin egen stemning.
En nyfødt baby kan fylde et helt rum med sin smukke ordløse væren.

Hos nogle nyfødte baby’er er der en stemning af ro og fred, hos andre en sødmefuld kærlig atmosfære, andre igen vågenhed og kraft osv. osv. – Vores essens, dvs. den værenskerne vi kommer ind i livet med, kan have mange forskellige kvaliteter, – og det er dem, jeg tror vi er her for at dele med hinanden.

Så tjek lige ud, hvad det er for kvaliteter i dit dybeste væsen, du er her for at dele! – Og husk, at du kan gå i gang lige nu!

C.G. Jungs sidste ord skulle have været: “Jeg tror, vi er her for at tænde lys for hinanden”. Det tror jeg også! Så tænd dit lys og være med til at tænde andres!

Mange kærlige hilsner

Ole Vadum Dahl

PS. Hvis du kunne tænke dig at få min hjælp  til have finde ind til dit særlige unikke lys, så kom og vær med på mit nye online mentor-forløb.
Det er et intenst forløb over 14 uger, hvor 5. modul, dvs. 9. og 10. uge af forløbet netop handler om at blive mere klar på sit personlige kald, lytte til sin indre visdom og finde sin egen unikke måde at udtrykke det på.

Del endelig dette indlæg med alle, der kunne have glæde af at se det.

Søg på bloggen

Mere med Ole

Online

Mentorforløb

Læs mere om Ole Vadum Dahls online mentorforløb.

Læs mere her

Webinars

ID Academy & Ole Vadum Dahl

Tilmeld dig og læs mere om forskellige webinars og inspirationsmøder – helt gratis

TILMELD DIG 〉

IDimensions

Bliv en del af vores online kursusafdeling

På IDimensions……

LÆS MERE 〉

Lær mere

Relaterede indlæg

Uskyld

Uskyld

“Det der gør uskylden i hjertet speciel, er at den både er blind og døv for sig selv” Ole Vadum Dahl Har du bevaret den uskyld i hjertet, som tillader dig at opleve livets skønhed og mystik, og som muliggør de dybe og inderlige møder med andre? Eller har en opvækst i...

Tid

Tid

”Både tiden der kommer og tiden der gik, er blot en tanke i dette eneste øjeblik” Ole Vadum Dahl Som tidligere uofficiel europamester i bekymring ved jeg om nogen, hvor nyttesløst og hvor meget spild af godt liv det er, at leve med en stor del af min opmærksomhed i en...

Intelligens

Intelligens

Nogen former for intelligens forekommer mig at være mere intelligente end andre. Den klogeste må være den, der har evnen til at vurdere, hvad der er vigtigst i livet. - Ole Vadum Dahl Kender du det, at  det du egentlig gerne vil, og det du konkret gør i dit liv, ikke...

Online Mentorforløbet

24 ugers online forløb

Inspiration, sparring & udvikling i et nyt perspektiv