Godnathistorier for voksne 7
“Hvis du ikke kan lide lugten i bageriet, så start lige med at tjekke dit overskæg”
Ole Vadum Dahl
En tidlig morgen lister de to drillesyge drenge Knold og Tot sig ind i den gnavne kaptajn Voms soveværelse og smører en meget ildelugtende gammel ost i hans store overskæg, mens han stadig sover.
Der går ikke mange minutter, før kaptajn Vom vågner på grund af lugten og sætter sig forundret op i sengen.
“Føj for pokker, hvor her stinker”, tænker han, “Det var dog ubehageligt!”
Han tjekker først sin hovedpude ved at lugte til den.
“Ja, fy for den lede, det er den, som stinker”, konkluderer han gnavent og smider den over i et hjørne af soveværelset. Men stanken er der stadig, så han tjekker, om det er dynen, der er kilden til ubehaget.
“Nej nej, hvor skrækkeligt”, siger kaptajn Vom for sig selv. “Min dyne lugter også helt forfærdeligt”.
Det hjælper imidlertid heller ikke at smide dynen ud af sengen. Han kommer hurtigt frem til den konklusion, at hele hans soveværelse er indhyllet i en kraftig hørm af noget gammelt og surt. Så han iler over til vinduet, åbner det på vid gab og stikker hovedet ud for at få noget frisk luft. Han konstaterer dog hurtigt, at “Hele verden stinker!”
——
Stinker din verden også sommetider? Opdager du i så tilfælde, at ubehaget faktisk næsten altid kommer fra et sted et stykke under næsen?
Lad mig give en lille forklaring:
Når et lille spædbarn får mere mælk indenbords, end det kan rumme, skaffer barnet sig typisk af med ubehaget ved at gylpe. Som så mange andre forældre har jeg mange gange oplevet, at mine børn med den største lethed og efterfølgende meget store velvære har gylpet kæmpe portioner overskudsmælk op – og mange gange uheldigvis ned over mig og mit rene tøj! – De færreste af os vil vel påstå, at sådan en skylle lugter særlig godt, efter at det først har været nede i maven på en baby og vende.
Senere fra især 1-års alderen, hvor det lille barn begynder at få flere forskellige følelser, optræder der en lignende mekanisme – men nu på et psykisk plan. Når barnet fyldes af flere og større ubehagelige følelser, end dets spæde psyke kan rumme, skaffer det sig så at sige af med ubehaget, ved at placere det udenfor sig selv. I stedet for at opleve, at det gør ondt inden i, oplever barnet, at der er noget, som er ondt eller negativt udenfor sig selv. Det er det, som i psykologiske termer kaldes projektion. Når man projicerer, overfører man sit eget psykiske indhold på omverdenen – som oftest uden selv at vide det.
Har du nogensinde oplevet, at lille barn fortæller dig, hvor bange, ked af det, frustreret osv. det er? Nej vel. Det har helt små børn endnu ikke hverken begreber eller sprog til at formulere. Så hvis noget gør følelsesmæssigt ondt hos et barn, vil du snarere høre udtryk som: “Du er dum!”, og når det er virkelig smertefuldt, er der mange børn, som begynder at slå på hinanden eller på de voksne.
Nu er det så desværre ikke kun små børn, som gylper i psykologisk forstand. Denne evne til at skaffe sig af med psykisk ubehag gennem projektion varer for de fleste af os resten af livet. Forskellen er bare, at vi bliver mere raffinerede i den måde vi “gylper” på, og at vi bliver bedre til at rationalisere og retfærdiggøre vores sure opstød. Det er for langt de fleste mennesker en fuldstændigt ubevidst mekanisme. – Hvis du er i tvivl om, hvad jeg mener, så tjek lige de sociale medier, som i dag nok må siges at være verdens største digitale brækspand! 🙂
Så næste gang du føler trang til at sætte etiketter på andre eller føler impulsen til at hælde din ‘retfærdige harme’ ud over andre, så stop lige op en gang og tjek ud, hvad der nager inde i dig selv. Er du ked af det, magtesløs, bange, usikker etc., eller hvad er det ellers, som gør ondt? – Og når andre ‘gylper’ eller brækker sig ud over dig, så husk, at det handler mere om dem selv end om dig. Tag det ikke alt for personligt. – Det betyder dog ikke, at du skal finde dig i at være brækspand for andre. – Jeg vælger eksempelvis at blokere for ‘gylperne’ på de sociale medier og bruge min tid på at svare mennesker, der har seriøse indvendinger eller gode argumenter, også selv om jeg ikke altid måtte være enig.
Mange kærlige hilsner og ønsker om en dejlig gylpe-fri dag
Ole Vadum Dahl
PS.
Der findes heldigvis mange fine og virkningsfulde måder, vi kan bearbejde det ‘følelsesmæssige overtryk’ på, så vi ikke behøver at projicere ‘ondskaben’ ud på omgivelserne. Hvis vi eksempelvis indledningsvist kan lære at ‘blive større’ end vores følelser, så vi kan rumme dem, er vi rigtig godt på vej. Kan vi så efterfølgende lære at slippe identifikationen med følelserne, så vi reelt HAR følelser i stedet for at VÆRE dem, så begynder vi at være fri og dermed at kunne respondere mere frit og modent i stedet for at reagere ubevidst som trold af æske.
Det er noget af det, vi arbejder intenst med især i tredje og fjerde uge af mit 14 ugers online mentor-forløb.
Se mere her: https://idacademy.dk/mentorforloebet/
PS PS. Del endelig denne godnathistorie med alle, der kunne have glæde af at læse den.