Er du hjemme? – Og nej, jeg menner ikke på din hjemmeadresse men hjemme i din oprindelige inderste værenskerne, – hjemme i den eller det, du dybest set er.
Jeg spørger på den måde, fordi rigtig mange af deltagerne på mine mentorforløb gennem årene har brugt lige netop det udtryk til at beskrive den fantastiske oplevelse af at finde ind i deres essens, – den inderste frydefulde værenskerne – og dermed af at genopdage hvem de dybest set er.
Det er som at genopdage sin sjæl, – eller rettere – det ER at genopdage sin sjæl.
Jeg oplevede sidste efterår, at jeg i nogle måneder havde problemer med hukommelsen, – mig der ellers husker som en elefant! – Det var lidt skræmmende, at navne, telefonnumre, aftaler, ting jeg allerede havde fortalt til folk tidligere, var helt væk og bare efterlod mig med en underlig følelse af at være helt ‘blank’. Et par gange oplevede jeg, at jeg pludselig stod i huset og var temmelig forvirret over, hvor i huset jeg befandt mig. – Faktisk nåede jeg at overveje, om jeg var ved at blive lidt dement, men heldigvis vendte hukommelsen tilbage, og er nu tilbage på sit sædvanlige niveau – så vidt jeg husker! – 🙂
Jeg har talt med mange mennesker, der i forbindelse med stress og udbrændthed eller svære livskriser har haft lignende oplevelser. Jeg har selvfølgelig også oplevet det hos ældre familiemedlemmer, at hukommelsen hos nogle begynder at svigte, – også i tilfælde hvor der ikke er tale om egentlig demens. – men uanset hvad, så forstår jeg efter den oplevelse, hvor ubehageligt det er ikke at kunne huske, selv om mit midlertidige hukommelsestab jo nok må siges at være af en mildere grad. – Det fik mig så til igen at tænke på en slags problemer med hukommelsen, som vi stort set alle lider af.
De fleste af os lider nemlig i overført betydning af en slags åndelig hukommelsestab. Vi farer forvirrede rundt i livet og kan ikke finde hjem. – Kender du det? – Vi længes hjem men kan ikke rigtig huske vejen og faktisk i de fleste tilfælde ikke engang hvor vi bor.
Konsekvensen af det åndelige hukommelsestab er, at vi bliver taget af hverdagens travlhed og forvirring, ikke får taget de rigtige beslutninger og dybest set går glip af den dybere og varrige lykke, som vi kun finder, når vi har fundet ind i vores inderste og mest oprindelige kerne, det som jeg kalder for ‘essens’ eller ‘sjæl’.
En anden konsekvens af mere alvorlige hukommelsestab er, at man kan have svært ved at genkende andre mennesker, også de allernærmeste. Sådan er det også med det åndelige hukommelsestab. I stedet for at genkende den egentlige person, dvs. sjælen eller essensen, hos hinanden, skuer vi så at sige hunden på hårene og regerer på hinandens umiddelbare adfærd. Det er synd, for det er ved at mødes fra sjæl til sjæl, fra essens til essens, at vi får de virkelig dybe og inderlige møder med hinanden, der gør livet så glædeligt og meningsfuldt.
Så hvad mener jeg med åndeligt hukommelsestab?
Det er ikke at vide, hvem vi dybest set er, og i overført betydning ikke at kunne finde hjem i vores essens. I stedet tror vi, at vi er vores krop, vores følelser, tanker, sociale roller, succes eller mangel på samme etc.
De fleste af os lever i et vågent mareridt af “ikke god nok”, “utilstrækkelig”, for dit og for dat. og alt for mange af os længes efter at mødes meget dybere – med dem, vi elsker og burde føle os allermest forbundne med.
Hvis du vil have en dybere oplevelse af, hvad jeg taler om her, så kom og vær med til mit online inspirationsmøde torsdag den 23. september kl. 19.30-20.30. Jeg streamer live på Zoom. Webinaret er samtidigt en introduktion til mit 24 ugers online mentorforløb, der har som sit dybeste formål at genopfriske den spirituelle hukommelse, så vi kan ‘finde hjem’ og genfinde vores essens. – Kom og vær med.
Du finder mere info om forløbet på https://idacademy.dk/mentorforloebet/ – og du kan tilmelde dig som deltager på mit online webinar torsdag den 23. september her: https://webacademy.idacademy.dk/mentorforloebet-inspiration-og-infomoeder
Mange kærlige hilsner
Ole
PS Husk det nu!