Måske vi går og drømmer om mirakler og forvandling, og ønsker os så inderligt, at lykken står os bi. Men sidder vi på hænderne og håber uden handling, så ligger vi som vi har redt, mens lykken går forbi.
Ole Vadum Dahl

I Jerusalem skulle der efter sigende være en gammel tradition med at stikke ønskesedler ind mellem stenene i grædemuren. Det hedder sig så, at Ærkeenglen Gabriel dagligt samler sedlerne sammen og flyve op til Gud med dem. Moshe havde da også troligt hver eneste dag i flere år været ved grædemuren for at stikke sin ønskeseddel ind mellem stenene. Og ligeså troligt havde Ærkeenglen Gabriel indsamlet dagens høst af ønskesedler og afleveret dem på rette tid og sted. Efter nogle år begyndte det at undre ærkeenglen Gabriel, at Gud tilsyneladende ikke havde tænkt sig at opfylde Moshe’s inderlige ønske.

“Jeg forstår ikke, hvorfor du ikke imødekommer stakkels Moshe’s ønske”, sagde Gabriel til Gud ved det daglige aftenmøde. “Nu har han dag efter dag, år efter år været ved grædemuren for at aflevere det samme ønske til dig”.”Jeg ved det godt”, svarede Gud mildt, “Moshe har hver dag sendt mig det samme inderlige ønske om at vinde den helt store lotto-gevinst”. ”
“Jamen hvorfor lader du ham så ikke vinde? Det må da være en smal sag for dig”, spurgte Gabriel uforstående.
“Der er da heller ikke noget, jeg hellere ville”, svarede Gud, mens han strøg sig ned over sit smukke lange skæg, “men kunne du så ikke lige få Moshe til i det mindste at udfylde en lottokupon”?

De senere år har new age-filosofier så som ’The law of attraction’, ‘the secret’ m.fl. postuleret, at vi skaber vores virkelighed ved tankens kraft, og at vi derfor kan manifestere alt, hvad vi ønsker os, hvis bare vi visualiserer det intenst nok. – Rigtig mange mennesker som begejstret har kastet sig over den slags teorier og tilhørende visualiserings-teknikker, ender dog som oftest op med at blive noget skuffede over, at opfyldelsen af ønskerne for størstedelens vedkommende har det med at udeblive. – Og hvorfor nu det?

Jeg er ikke i tvivl om, at vi kan gøre rigtig meget både konstruktivt og kreativt med vores tilværelse, hvis vi er helt klare på, hvad vi har brug for og ønsker os i stedet for at leve livet defensivt i et forsøg på at undgå alt det vi IKKE vil have. – Det betyder med andre ord rigtig meget, hvad vi tænker, og hvordan vi tænker det. – Men med mindre vi besidder en enorm mental kraft igennem yogiske evner eller mestrer det, som nogle kristne kalder for ‘bekræftende bøn’, vil resultaterne af vores visualiseringer for langt de fleste af os være ret begrænsede; – MED MINDRE vi selv følger op med gode konkrete handlinger. – De færreste lotto-gevinster, prinser og prinsesser på den hvide hest, super-karrierer, eller hvad vi nu måtte ønske os, kommer og banker på døren af sig selv, uden at vi foretager os noget andet end bare at sidde og visualisere. Tanke skal følges op med handling!

Min personlige erfaring er, at vi i høj grad kan påvirke vores liv i en ny og positiv retning ved at skabe billeder af det vi ønsker os, men der er en række ingredienser i livskunst, som vi er nødt til at have med, hvis vi virkelig gerne vil have vores inderligste ønsker til at gå i opfyldelse. — Konkrete handlinger er bare en af dem. –

Men er det nu alligevel ikke også bare vores ego, som i spiritualitetens navn forsøger at rage til sig og slukke sit umættelige begær efter kærlighed, opmærksomhed, anerkendelse, frihed, tryghed, penge, materielle goder etc.? – Dybest set jo.
Hvis vi var vågnet helt op til vores essens og levede ud fra vores inderste frydefulde kerne 24/7, ville der ikke være mange begær tilbage. Vi ville føle os så opfyldt af lykke, frihed og kærlighed, at vi som sådan ikke behøvede ret meget andet udefra for at føle os glade og tilfredse Men hvor mange af os er lige der i vores udvikling? –

Så længe vi fra vores almindelige ego-bevidsthed ikke føler, at vi har haft tilstrækkeligt med succeser i livet og dermed ikke føler os eksistentielt mættede, får vi hverken meget sindsro på meditationspuden eller i livet generelt.
Og er der for øvrigt ikke også noget med, at “det er , bedre at sidde på kroen og tænke på Gud end at sidde i kirken og tænke på kroen?”

Jeg har personligt gjort den erfaring, at vi sagtens kan imødekomme vores almindelige egobevidstheds ønsker om et bedre ydre liv, samtidig med, at vi er seriøst spirituelt søgende indad til, uden at der behøver at være konflikt mellem de to tilsyneladende modstridende impulser. – Ja, vi kan endda bruge egoets mere eller mindre intelligente ønsker og begær som en ledetråd direkte ind i vores essens, vores inderste frydefulde værenskerne. – Vil du vide hvordan?

Jeg løfter gerne sløret for det på mit online webinar den 2. november kl. 19-20.
Og du behøver ikke først at visualisere en masse penge for at være med. Webinaret koster nemlig ikke noget. – Webinaret er en introduktion til et 8 ugers online kursus med titlen ‘Tid til forandring’, MEN webinaret er også et gratis kursus i sig selv, hvor du får tips og teknikker, som du umiddelbart kan gå ud og bruge efterfølgende, uden at du behøver at tilmelde dig noget kursus efterfølgende.
Kom og vær med.

Se mere og tilmeld dig webinaret: KLIK HER

Læs mere om hele kurset “Tid til forandring”: KLIK HER

Mange kærlige hilsner
Ole