”Uanset hvor tæt tågen er i dit liv, skinner solen altid lige bag skyerne”
Ole Vadum Dahl

Kender du det? Du sidder i flyet på startbanen, klar til take off på en grå og halvmørk vinterdag. Det har været gråt, grumset og halvmørkt i flere dage, og solen har slet ikke vist sig. – Så letter flyet, og hvad sker der efter et par minutter? Pludselig befinder du dig i det mest fantastiske solskin over skyerne, og du indser, at den jo hele tiden har skinnet her oppe. “Og oven over alting stråler moders sol”, som en gammel sang lyder.

Sådan er det også med vores inderste værenskerne, det allermest klare og empatiske sted inde i os, – det som jeg for nemheds skyld kalder for vores essens.
Uanset hvor meget vi famler rundt i mørket og tågen fra vores almindelige sinds begrænsede bevidsthed, er der altid en anden dimension af virkeligheden til stede. Essensens lys skinner så at sige altid bag de psykiske skyer.

Hvis vi i overført betydning hæver os op over skydækket i bevidstheden og oplever livet og verden fra vores essentielle kerne, der også er det allermest velmenende og menneskelige aspekt af os, ser vi klart på en helt anden måde, forholder os empatisk til andre og mærker en naturlig venlighed strømme ud af vores indre, uanset hvordan vi ellers måtte have det i det ydre. Samtidigt er vi i stand til at træffe langt bedre beslutninger, når vi hviler i os selv på denne dybe måde, fordi vi tænker både med hovedet og med hjertet på samme tid.

Når vi der imod befinder os ‘nede’ i skydækket, dvs. i vores almindelige hverdagsbevidsthed, mister vi langt lettere overblikket, er mere tilbøjelige til at glemme vores hjerte og dybeste menneskelige værdier, og tenderer til oftere at tage beslutninger ud fra snævre personlige interesser, kortsigtede behov, frygt og autoritetstro.
Essensen er en uudtømmelig kilde af overskud til at takle livets udfordringer på en langt mere empatisk, helhedsorienteret og livsbekræftende måde.
Så hvordan hæver vi os op over skyerne? – Ja, det er det, jeg har brugt sådan cirka 40 år af både mit private og professionelle liv på at undersøge, og det er de svar jeg har fundet, som er omdrejningspunktet i alle de kursus- og uddannelsesforløb, som jeg har udviklet og søsat gennem flere årtier. – for det kan faktisk lade sig gøre at hæve sig op over det psykiske skydække og genopdage vores inderste lys – Det er ikke rocket science, men det kræver selvfølgelig en helhjertet indsats for at nå derhen, – eller som jeg ynder at kalde det, – at vi praktiserer en vis åndelig fitness-træning på regelmæssig basis over en længere periode. –

Til dig der kan genkende temaet med det indre lys og de psykiske skyer, og som har erkendt at du har brug for noget mere dybtgående, sammenhængende og kontinuerligt end blot at søge lejlighedsvis spirituel inspiration på de sociale medier, har jeg et tilbud. – Jeg vil gerne dele mine mange års erfaringer og mine visioner med dig, hvis dit hjerte og din mavefornemmelse fortæller dig, at du kan bruge min tilgang til personlig og spirituel udvikling til noget. –

Egentlig havde jeg planlagt at gå mere eller mindre på pension (snart 66) i forhold til at undervise og i stedet koncentrere mig mere om min dejlige familie og ikke mindst være der for Elliot – vores lille efternøler på snart 8 måneder. – Men jeg har så erfaret, at jeg faktisk fortsat både kan være mentor for forandringsparate mennesker et stykke tid endnu, og samtidigt have masser af tid sammen med mine skønne børn og min dejlige hustru Dorthe Leonora. – Det sidste lille halve års tid har jeg nemlig primært formidlet og været mentor online. Så jeg har kunnet være hjemme og samtidigt være til rådighed for mennesker fra alle dele af Danmark og det øvrige Skandinavien. – Og jeg må sige, at det har været overraskende – også for mig – hvor intenst og dybt det går, og hvor meget fællesskab vi oplever, selv om det foregår via Zoom og vores online medlemsområde.
Gå eventuelt ind på www.5Dmentor.dk og mærk efter, om mit 1-årige mentorforløb kunne være noget for dig. –

Jeg håber, vi mødes der oppe over skyerne, og at jeg må blive betroet opgaven med at bistå dig i at finde endnu dybere ind til dit ‘virkelige’ selv, din dybeste og mest frydefulde værenskerne.

Mange kærlige hilsner
Ole Vadum Dahl

PS. Se også den nye 5D Coachuddannelse, som starter op online den 7. april: www.5dcoach.dk