Du kender det sikkert ikke fra dig selv, 😇 – men du har med garanti en ven, en søster eller en fætter som gør det her!
Mange mennesker har en forventning om, at deres kæreste eller ægtefælle skal dække deres følelsesmæssige behov, – og det endda helst uden at man behøver at give direkte udtryk for dem. – – – Jo, men helt ærligt, – er det da ikke en partners pligt at opfylde vores behov? Kan man ikke med god ret forvente af sin partner, at de både mærker, hvad vi har brug for, og at de af sig selv opfylder vores længsler og fylder os op, når vi er i underskud? – Mange mennesker opfører sig i hvert fald, som om det var en uskrevet regel eller en uudtalt aftale, man har lavet, da forholdet startedede, at man selvfølgelig er der for at opfylde hinandens behov og kompensere for den andens indre følelse af tomhed. – Og ja, nogle af os har endda den opfattelse, at hvis kæresten virkelig elsker os, så behøver vi ikke engang at give udtryk for, hvad vi længes efter og har brug for. – Så kan han eller hun da mærke det, og går af sig selv i gang med at give os den kærlighed, omsorg, opmærksomhed og det nærvær, vi mangler!
Og når vores partner så ikke lever op til sine ‘forpligtelser’, føler vi os i vores gode ret til at være vrede, sårede og tøsefornærmede over de manglende leverancer. – Her kan der så ofte gå lidt manipulation, kritik og bebrejdelser i den. – Og nej, jeg gætter da på, at du som læser dette, nok ikke selv har brug for at se videoen, der handler om, hvordan vi kan udtrykke følelser og behov på en måde, som får kæresten til at lytte i stedet for at trække sig og løbe skrigende væk. – Men måske du kan dele videoen med nogen du kender, som har brug for at få et par tips til, hvordan man kan give udtryk for, hvad man har brug for, på en konstruktiv måde, der oven i købet ofte vil skabe velvilje og imødekommenhed hos kæresten.
Mange kærlige hilsner
Ole Vadum Dahl
Læs mere og parforhold og relationer her: https://vadumdahl.dk/relationscoach/