Oplever du sommetider, at ‘sandheden er ilde hørt’, når du forsøger at være ærlig? – Undrer du dig over, at det kan være så svært at være ærlig – måske især i forhold til nogle bestemte mennesker? Så se lige denne video, og måske vil du lidt bedre kunne forstå, hvorfor det er så svært at kommunikere på et lidt dybere plan, – ikke mindst når det handler om følelses- og relationstemaer.

Er du eksempelvis helt sikker på, at du overhovedet taler om følelser, når du forsøger at gøre det? – Er meget af det vi kalder for følelser, i virkeligheden camoufleret kritik, som andre stritter på? Igen, se videoen og giv mig en kommentar om, om du kan genkende det, jeg taler om, og om min udlægning giver mening.

En ting er jeg dog helt sikker på. – Hvis du afprøver det jeg foreslår i videoen, kan det gøre en kæmpe forskel i dine relationer.

Hav en ærlig, kærlig og dejlig dag.
Ole Vadum Dahl