Hvordan tror du det ville fungere, hvis du gik ind i DSBs billetsalg på din lokale station og sagde til billetsælgeren, at du IKKE vil til Herning? Du ville sikkert møde et lidt forvirret ansigtsudtryk hos den medarbejder, som gerne ville sælge dig en billet. Det er åbenlyst umuligt at få en billet til den rigtige destination, hvis du i stedet for at nævne byen du gerne vil til, i stedet nævner alle de steder, du ikke vil hen. – Absurd ikke?!

Ikke desto mindre er det den måde mange af os kommunikerer på i både parforholdet, familien og andre steder. Vi har travlt med at give udtryk for, hvad vi ikke vil have, hvad vi er trætte af, hvad vi ikke orker osv. – – Mange af os ‘glemmer’ at få fortalt, hvad vi positivt formuleret gerne vil, ønsker os, har brug for osv.

Dette klip er et kort uddrag fra mit webinar ‘Fra knas til kærlighed’, hvor jeg fortæller om de store forandringer og sommetider endda små mirakler der kan ske, når vi ændre vores kommunikation til at handle om det, vi gerne vil, i stedet for i overført betydning at forsøge at købe en billet ved at fortælle, hvor vi ikke vil hen.

kærlige hilsner
Ole Vadum Dahl