Al Praktisk Information

Pris på ID Psykoterapeutuddannelsen

Pris på ID Psykoterapeutuddannelsen og ID Trivselsterapeutuddannelsen

Trivselsterapeutuddannelsen gennemføres henover 2 år og Psykoterapeutuddannelsen gennemføres henover 4,5 studieår – og der betales for et år ad gangen.

Prisen er: 43.500,- /per studieår for alle nye hold med opstart i 2026.
Prisen er: 45.000,- /per studieår for alle nye hold med opstart i 2027.

Prisen dækker 24 dages undervisning fordelt på 6 moduler, 5×4 timers gruppesupervisioner, udvalgte grundbøger, online materiale og årlig evaluering.

Udover prisen på uddannelsen skal du årligt selv betale for en række studiebøger (500-1500,-) samt for 15 timers egenterapi hos en certificeret ID Psykoterapeut eller en 3.-4. års studerende ved Vadum Dahl Instituttet (200,- til 1000,- per session).

Prisstruktur 2027

Fra 2027:

Uddannelsen varer 4,5 år (bestående af 4 år med undervisning og et halvt år med eksamensforløb).

1. år: 45.000 kr.
2. år: 45.000 kr.
3. år: 45.000 kr.
4. år: 45.000 kr.

Eksamen: 13.000 kr. (for certificering med skriftlig og mundtlig klinisk eksamen med ekstern censur).
Frivillig opgavevejledningsforløb på niveau 7: 5.500 kr.
Forskningsmoduler hos DPFO: 6.250 kr.

Pris på ID Psykoterapeutuddannelsen

Betalingsmuligheder

Early-Bird
Vi har som noget nyt en mulighed for ekstra rabat, hvis man betaler inden en bestemt dato, som ofte ligger ca. 4 måneder før opstart på det enkelte hold. Her vil du typisk få en rabat på 2500 kr. i forhold til det fulde beløb. Tjek inde på tilmeldingen for det enkelte hold, hvornår der er sidste frist for at kunne opnå denne rabat.

Det fulde beløb – 3 måneder før uddannelsesstart
Du kan helt frem til få dage inden studiestart, eller indtil holdet er fyldt op, tilmelde dig ved at betale den fulde pris for psykoterapeutuddannelsen. Du opnår en rabat på 1500,- hvis du tilmelder dig tidligt. Vi har typisk en skæringsdato der løber 3 måneder inden studiestart.

Afdragsordning
Du har også muligheden for at betale din uddannelse som afdragsordning ved tilmelding til vores psykoterapeutuddannelse. I dette tilfælde, betaler du 6000,- i forudbetaling og 4050,- om måneden i 10 måneder.

Vær opmærksom på, at der tilføjes et administrationsgebyr på 1500,- så dit samlede beløb per studieår bliver 46.500,-

Første afdrag indbetales i den måned, hvor 1. modul starter.

Firmabetaling/Bruttolønsordning
Der er også en tredje mulighed og det er bruttolønsordningen (der også kendes som virksomhedsordningen).

Ved bruttolønsordningen aftaler en ansat med sin arbejdsgiver at gå ned i løn, for i stedet at få gavn af et personalegode. I dette tilfælde er det i form af betalt uddannelse.

Et alternativ er, at medarbejderen aftaler en fleksibel lønpakke / lønomlægning med sin arbejdsgiver. I dette tilfælde betaler arbejdsgiveren for et helt studieår, og medarbejderen bliver modregnet i sin bruttoløn over aftalte antal måneder.

Det attraktive ved sidstnævnte ordning er, at du betaler i rater, men af din bruttoløn – altså inden du bliver trukket i skat.

Pris på ID Psykoterapeutuddannelsen

Firmabetaling/Bruttolønsordning

Firmabetaling er en ordning, hvor en medarbejder vælger at gå ned i løn for til gengæld at modtage et eller flere personalegoder fra deres arbejdsgiver. Ordningen bruges ofte til at finansiere en arbejdstelefon, et månedskort til offentlig transport eller lignende. Den kan også bruges til at finansiere en uddannelse.

Hvis det ikke er muligt for dig at få din uddannelse betalt gennem din arbejdsplads, kan du gøre brug af den såkaldte bruttolønsordning.

Via bruttolønsordningen kan din arbejdsgiver betale uddannelsen og herefter modregne udgiften i din bruttoløn. Det koster derfor ikke din arbejdsgiver penge. Du betaler uddannelsen selv og sparer penge i skat. På den måde kan du spare op mod halvdelen af udgiften til uddannelsen.

Betingelser for en bruttolønsordning:

Aftalen skal være inden for rammerne af de gældende regler, fx de overenskomster, der regulerer ansættelsen.
Aftalen skal indebære en reel fremadrettet nedgang i din kontante løn.
Den aftalte lønomlægning skal som udgangspunkt løbe over hele lønaftaleperioden eller som en tommelfingerregel i minimum 12 måneder.
Det skal være arbejdsgiveren, der stiller godet til rådighed. Du må altså ikke selv betale for godet og efterfølgende få refunderet udgifterne.
Nedgangen i din kontante løn skal være et på forhånd fastsat beløb, der ikke reguleres i takt med dit forbrug af godet eller med de løbende omkostninger for arbejdsgiveren.
Skattefri godtgørelse for kørsel, kost og logi, er ikke omfattet af disse regler.

Bruttolønsordning i forhold til uddannelse:

Det er tilstrækkeligt, at uddannelsen eller kurset har en vis erhvervsrelevans for modtageren.
Det er ikke en betingelse, at uddannelsen eller kurset har relevans for arbejdet hos arbejdsgiveren.
Aftalen om bruttolønsordningen indgås og aftales direkte mellem arbejdsgiver og arbejdstager – altså mellem dig og din arbejdsgiver.
Det er således virksomheden/arbejdsgiveren, der køber uddannelsen på vegne af medarbejderen.

Den konkrete økonomi vil i hvert enkelt tilfælde bl.a. afhænge af din marginalskatteprocent, studiegebyrets størrelse, fordelingen mellem parterne og over hvor lang tid studiegebyret fordeles. Under alle omstændigheder kan man kontakte sin lokale skattemyndighed for råd og vejledning.

Praktisk: 

Når du og din arbejdsgiver har aftalt ovenstående endeligt, benytter du dig af nedenstående tilmeldingslink. Når du har udfyldt og sendt denne, vil din arbejdsgiver modtage en faktura på studiegebyret til betaling.

Link til ansøgning og tilmelding: KLIK HER

Pris på ID Psykoterapeutuddannelsen

Adgangskrav

Kvote 1, 2 og 3 – Der er også et adgangskrav der passer til dig!

På Vadum Dahl Instituttet har vi altid været stolte over at have hold på vores psykoterapeutuddannelse, der består af mennesker fra et bredt udsnit af den danske befolkning. Derfor skal udtrykkene adgangskrav og kvoter mere forstås som optagelsesgrupper.

Der er tre forskellige kvoter, men det er ikke en prioritetsliste. Der er ligelig mulighed for optagelse, uanset kvoten du søger ind på.

Er du i tvivl om din kvote, kan du i ansøgningsskemaet blot ”gætte” din kvote eller skrive ”kvote 3”. Efterfølgende taler du med en studievejleder, der sikrer den rigtige kvote. Du finder dit ansøgningsskema her. Vores erfaring er, at de fleste passer ind i én af kvoterne.

Du er altid velkommen til at kontakte vores studievejleder og få svar på spørgsmål omkring adgangskrav til psykoterapeutuddannelsen og andre spørgsmål om optagelse. Se kontaktoplysninger her.

De 3 kvoter: 1, 2 og 3

Adgangskrav via kvote 1: Studierelevant grunduddannelse

Du skal have:

En lang eller mellemlang videregående uddannelse af psykologisk, pædagogisk, social eller sundhedsfaglig karakter: Lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, læge, psykolog eller fysioterapeut, en uddannelse som præst eller lignende.
Erhvervserfaring inden for din grunduddannelses fagområde svarende til mindst tre års fuldtidsarbejde.
Kan du søge ind via kvote 1? Find dit ansøgningsskema her.

 

Adgangskrav via kvote 2: Anden grunduddannelse

Hvis din grunduddannelse ikke er af psykologisk, pædagogisk, social- eller sundhedsfaglig karakter, er det muligt at blive optaget via kvote 2.

Du skal have:

En lang eller mellemlang videregående uddannelse som f.eks. en kandidatuddannelse eller professionsbachelor: BA, MA eller anden kandidatgrad indenfor det samfundsvidenskabelige, naturvidenskabelige eller andre områder.
Erhvervserfaring svarende til mindst tre års fuldtidsarbejde inden for et job med mellemmenneskelig kontakt: Du skal have arbejdet med andre mennesker i mindst 3 år indenfor f.eks. undervisning, pleje, handicaphjælp, socialt- eller sundhedsmæssigt arbejde, ledelse, Human Ressource, konsulentvirksomhed, registreret alternativ behandling eller lignende.
Kan du søge ind via kvote 2? Find dit ansøgningsskema her.

 

Kvote 3: Dispensation

Hvis din grunduddannelse ikke er af psykologisk, pædagogisk, social- eller sundhedsfaglig karakter, på kandidat- eller professionsbachelor niveau, kan du ofte blive optaget med dispensation.

Du kan f.eks. have:

1. En grunduddannelse: eks. politibetjent, misbrugskonsulent, fængselsbetjent, kontorassistent, SOSU, skuespiller, frisør eller hvis du har en anden praktisk, musisk eller teknisk uddannelse.

2. Fem års erhvervserfaring med mellemmenneskelig kontakt, der kan sidestilles med et vist fagligt uddannelsesniveau fra et lønnet eller ulønnet job.

3. Relevante kurser og efteruddannelser. Herunder registrerede alternative uddannelser.

 

Hvorfor har vi kvoter?
Adgangskravene / optagelseskvoterne er et af mange krav, vi som psykoterapeutisk institut skal leve op til for at være et godkendt institut hos Dansk Psykoterapeutforening.

Som godkendt institut har du som certificeret psykoterapeut mulighed for at søge om optagelse i Dansk Psykoterapeutforening og kalde dig Psykoterapeut MPF, der er et ekstra “kvalitetsstempel”.

Hvis du optages via kvote 3 og ønsker at blive medlem af Dansk Psykoterapeutforening, skal du gennem en individuel optagelsesproces i foreningen.

Regler om merit


Praksis for tildeling af merit

Tildeling af merit på VDI psykoterapeutisk uddannelse sker efter en individuel faglig vurdering foretaget af uddannelsesledelsen ved Vadum Dahl Instituttet (VDI).

Merit kan alene gives til ansøgere, der helt eller delvist har gennemført en psykoterapeutisk uddannelse, som er godkendt af Dansk Psykoterapeutforening (DPFO).

Merit gives ikke automatisk, men vurderes konkret i forhold til uddannelsens faglige      niveau, indhold og timepraksis.


Omfang af merit

Der kan maksimalt gives merit svarende til to års uddannelse.

Ved tildeling af merit skal den studerende gennemføre centrale dele af uddannelsen på VDI, så instituttet kan sikre, at den studerende arbejder inden for VDI uddannelsens metode, etik og faglige rammer.

Studerende optaget på merit skal derfor som minimum gennemføre følgende grundmoduler på VDI psykoterapeutisk uddannelse:

  1. A4 – Selvaccept og Samspil
  2. A5 – Selvværen og Sjælemøder
  3. B6 – Det terapeutiske Rum

Disse moduler anses for centrale i forhold til forståelsen af VDI uddannelsens metodiske grundlag og faglige tilgang.

Ansøgning og dokumentation

Ansøgere, der ønsker merit, skal indsende en meritansøgning til VDI.

Meritansøgningen skal vedlægges relevant dokumentation for tidligere gennemført uddannelse.

Dokumentationen kan eksempelvis bestå af:

  1. eksamensbeviser eller kursusbeviser
  2. pensumlister
  3. modul- eller kursusbeskrivelser
  4. oplysninger om uddannelsens omfang og niveau
  5. Studierordning – relevante afsnit

VDI kan anmode om yderligere dokumentation, hvis det vurderes nødvendigt for at kunne foretage en faglig vurdering.

Optagelsessamtale

Som en del af vurderingen af merit holdes en optagelsessamtale med studievejlederen.

Samtalen har til formål at afklare ansøgerens uddannelsesmæssige baggrund, erfaring og motivation for at fortsætte uddannelsen på VDI.

Optagelsessamtalen kan foregå enten fysisk eller online via Zoom.

Dokumentation af beslutning

Ved tildeling af merit udarbejdes en skriftlig redegørelse, som beskriver:

  1. hvilken dokumentation ansøger har fremlagt
  2. hvilke dele af uddannelsen der eventuelt gives merit for
  3. godkendelse af meritansøning
  4. godkendt uddannelsesplan af VDI ledelsen

Denne dokumentation opbevares i den studerendes studieadministrative materiale hos VDI.

Endelig er det en forudsætning for merit, at uddannelsen afsluttes inden for den normerede tidsramme på minimum 4 år + 2 år.

Pris på ID Psykoterapeutuddannelsen

Studieordning

I vores studieordning finder du alle oplysninger om ID Psykoterapeut Uddannelsen, herunder,

Overordnet beskrivelse af psykoterapeutuddannelsen.
Øvning og øvegrupper.
Egenterapi og terapeuter.
Supervision.
Træningsterapi.
Etikregler.
Generelle kritierier og kompetencer.
Certificeringsopgave.

Hent studieordningen 2026:

Pris på ID Psykoterapeutuddannelsen

Studieråd

Studierådet er et fællesforum for alle studerende på ID Psykoterapeut Uddannelsen, lærerstaben og administrationen.

Hent beskrivelsen af studierådet her:

Pris på ID Psykoterapeutuddannelsen

Timekrav, moduler og mødetider

Moduler og mødetider
Mødetider for uddannelsen til trivselsterapeut og psykoterapeut
Torsdag: kl. 15.00 – 21.00
Fredag: kl. 10.00 – 17.30
Lørdag: kl. 10.00 – 17.30
Søndag: kl. 10.00 – 16.00

Modulernes opbygning
Som kursist møder du ind og undervisningsdagen starter typisk med en meditation, efterfulgt af en “runde”, som er en status på hvordan man har det eller ens egen indsigt ind i modulets tema.

Dernæst fortsætter dagen med en veksling af underviseroplæg, demoer af modeller, praktiske øvelser og øvegrupper.

Der er typisk to små indlagte pauser og en frokostpause på ca. 1 time og 15 minutter.

Studiekrav for certificeringer
Du skal leve op til en række krav, hvis du ønsker at blive certificeret Psykoterapeut fra Vadum Dahl Instituttet.

Som ID Psykoterapeut-studerende skal du have:

  • 162 timer undervisning på 6 moduler årligt af 4 dage
  • 225 timer færdighedstræning/øvetimer i grupper fordelt således over 4 år: 1. år 75 timer; 2. år 75 timer, 3. år 37,5 timer, 4. år 37,5 timer.
  • 75 timers færdighedstræning med eksterne klienter på 3. og 4. år.
  • 80 timer gruppesupervision fordelt med 5×4 timer pr. årgang.
  • 60 egenterapi-timer: 15 timer pr. årgang.
  • 4 skriftlige årsevalueringer.
  • 15 timer frivillig opgavevejledning til den afsluttende eksamensopgave.
  • 50 timers online undervisning hos Dansk Psykoterapeutforening i forbindelse med forskningsmodulerne.

Den afsluttende certificering består af en skriftlig opgave samt en klinisk praktisk mundligt eksamen.

Pris på ID Psykoterapeutuddannelsen

Eksamensregler

ID Psykoterapeutuddannelsen indeholder løbende skriftlige prøver samt en afsluttende certificeringseksamen. Prøverne skal dokumentere den studerendes faglige progression og sikre, at uddannelsens læringsmål for viden, færdigheder og kompetencer er opfyldt.

Årlige selvrefleksionsopgaver

Ved afslutningen af hvert studieår udarbejder den studerende en skriftlig selvrefleksionsopgave. Opgaven vurderer den studerendes faglige og terapeutiske udvikling i forhold til årets læringsmål og danner grundlag for den fortsatte læring og supervision.

Selvrefleksionsopgaverne bedømmes som godkendt eller ikke godkendt. Selvrefleksionsopgaven på 2. år bedømmes desuden med ekstern censur.

Afsluttende certificeringseksamen

Uddannelsen afsluttes med en certificeringseksamen, der består af to selvstændige dele:

  1. En skriftlig certificeringsopgave
  2. En klinisk-praktisk certificeringsproces

De to dele bedømmes hver for sig efter den til enhver tid gældende 7-trins-skala og skal begge bestås.

Den skriftlige certificeringsopgave

Certificeringsopgaven er en videnskabelig og praksisorienteret hovedopgave. Den skal dokumentere, at den studerende kan undersøge og reflektere over egen psykoterapeutisk praksis samt anvende relevante psykologiske og psykoterapeutiske teorier, videnskabsteori, forskningsmetoder og etiske overvejelser.

Opgaven skal have et omfang på 50–59,5 normalsider eksklusive bilag. Den er tilrettelagt og bedømmes med afsæt i læringsudbyttebeskrivelserne for niveau 7 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring.

Den skriftlige certificeringsopgave bedømmes af en eksaminator og en ekstern censor fra Dansk Psykoterapeutforenings censorkorps.

Den klinisk-praktiske certificeringsproces

Den klinisk-praktiske del består af en terapisession med en klient efterfulgt af en faglig dialog med eksaminator og ekstern censor.

Formålet er at vurdere, om den studerende selvstændigt kan gennemføre og fagligt begrunde et psykoterapeutisk arbejde samt reflektere over blandt andet metodevalg, terapeutiske hypoteser, relationelle processer, etik og egen terapeutiske position.

Den klinisk-praktiske del bedømmes af eksaminator og en ekstern psykoterapeutisk fagekspert.

Samlet vurdering

Ved uddannelsens afslutning foretages en samlet vurdering af, om den studerende har opnået uddannelsens mål for læringsudbytte og de nødvendige personlige, relationelle, teoretiske, metodiske og terapeutiske kompetencer.

Særlige prøvevilkår

Studerende med en dokumenteret funktionsnedsættelse kan efter en konkret vurdering få relevante kompenserende prøvevilkår, eksempelvis forlænget eksamenstid eller adgang til hjælpemidler. De særlige vilkår må ikke ændre eksamens faglige niveau.

Sygeeksamen og reeksamen

Ved dokumenteret sygdom tilbydes den studerende sygeeksamen på et tidspunkt fastsat af instituttet.

En studerende, der ikke består en eksamen, har mulighed for reeksamen   efter instituttets gældende regler. Reeksamen svarer til den ordinære eksamen med hensyn til form, fagligt niveau og bedømmelseskriterier.

Eksamensvejledning og eksamensbevis

En udførlig eksamensvejledning til den afsluttende certificeringseksamen  stilles til rådighed for den studerende i god tid inden eksamen.

Ved gennemført uddannelse udsteder VDI et eksamensbevis, hvoraf blandt andet følgende fremgår:

  • Resultaterne af den afsluttende certificering
  • Vurderingen af det opnåede læringsudbytte
  • Uddannelsens niveau eller faglige niveaugrundlag
  • Uddannelsens samlede studiebelastning
  • Den opnåede kompetenceprofil

De fuldstændige regler om prøver, bedømmelse, censur, sygeeksamen og reeksamen fremgår af uddannelsens studieordning og eksamensvejledning.

Pris på ID Psykoterapeutuddannelsen

Bopæl i udlandet

For at imødekomme de logistiske udfordringer som er forbundet med at være bosiddende i udlandet, har Vadum Dahl Instituttet udfærdiget konkrete løsningsforslag til, hvordan du fra udlandet kan gå på ID Psykoterapeut Uddannelsen:

– Fysisk deltagelse på de seks årlige 4-dages kursusmoduler er obligatorisk.

– De fem årlige gruppesupervisioner kan du deltage i via Zoom.

– 40 t. af  de i alt 60 t. egenterapi skal være hos en psykoterapeut eller psykolog, der er medlem af det pågældende lands psykoterapeutiske brancheforening. De resterende 20 t. skal være enten hos en ID-studerende eller en certificeret ID-Psykoterapeut.

– 30 % af din egenterapi må foregå online.

– Halvdelen af din færdighedstræning/øvetimer må foregå online med dine medstuderende. Den resterende færdighedstræning skal være fysisk tilstedeværelse med dine medstuderende.

– På 3. og 4. år indgår 37,5 t. klinisk færdighedstræning/træningsterapi. Dine klienttræningstimer kan foregå det i det land, du bor i.

 

Pris på ID Psykoterapeutuddannelsen

Etik og klagemuligheder

På Vadum Dahl Instituttet skal studerende, klienter og medarbejdere mødes med respekt, faglig ansvarlighed og tydelige professionelle grænser. Vi følger Dansk Psykoterapeutforenings etikregler og de særlige etikregler for psykoterapeutiske uddannelsessteder. Derudover har vi interne regler, som gælder for studerende, undervisere, supervisorer, censorer, ledelse og øvrige personer, der udfører opgaver for instituttet.

Vores etikgrundlag skal blandt andet beskytte klienters og studerendes integritet og selvbestemmelse. Det stiller krav om fortrolighed, faglig kompetence, supervision, ansvarlig håndtering af magt og afhængighed samt klare grænser i terapeutiske og uddannelsesmæssige relationer.

 

Læs mere

Hvis du ønsker at rejse en bekymring

Hvis du oplever et forhold, som giver anledning til etisk bekymring, er du velkommen til at kontakte VDI’s studievejleder. En tidlig og fortrolig henvendelse kan i nogle tilfælde afklare en misforståelse eller vise, hvordan sagen bedst håndteres. Du bestemmer selv, om du ønsker at indgive en formel klage.

Hvem kan klage?

En klage kan indgives af studerende, klienter hos studerende, undervisere, supervisorer, medarbejdere og andre, der er direkte berørt af et forhold med tilknytning til instituttet. Klagen kan vedrøre en studerende, underviser, supervisor, censor, medarbejder, ledelsesrepræsentant eller instituttets forhold mere generelt.

Sådan indgiver du en klage

Klagen sendes skriftligt til VDI’s studievejleder med emnefeltet Klage eller Etikudvalg.  Beskriv så konkret som muligt:

  • hvad der er sket, og hvornår det skete
  • hvem klagen vedrører
  • hvilke etiske eller faglige forhold du mener er berørt
  • eventuelle relevante dokumenter eller andre oplysninger
  • hvad du ønsker, at VDI skal tage stilling til

Hvis klagen vedrører studievejlederen eller en person, som ellers ville modtage eller behandle klagen, sendes den til instituttets ledelse.

VDI sørger herefter for, at sagen behandles af personer, der ikke har en interesse i sagens udfald. En ekstern fagperson kan inddrages, når det er nødvendigt for at sikre uvildighed eller relevant sagkundskab.

Sådan behandler vi klagen

VDI kvitterer for modtagelsen og oplyser om det videre forløb. Den indklagede bliver som udgangspunkt orienteret om klagens indhold og får mulighed for at udtale sig. Klager får tilsvarende mulighed for at forholde sig til nye væsentlige oplysninger. Parterne kan blive indkaldt til samtale og kan medbringe en bisidder. Mediation eller et fælles møde kan tilbydes, hvis det er fagligt forsvarligt, og begge parter ønsker det.

Sagen behandles så hurtigt som muligt og med respekt for begge parter. Oplysninger deles kun med personer, som har en saglig rolle i behandlingen. Afgørelsen meddeles skriftligt og begrundet og indeholder oplysning om eventuelle muligheder for at få sagen behandlet videre.

Afhængigt af sagens karakter kan udfaldet blandt andet være, at klagen afvises, at der gives kritik eller en påtale, at der stilles krav om supervision eller anden faglig opfølgning, eller at der træffes studieretlige eller ansættelsesretlige foranstaltninger efter de regler, der gælder for den pågældende relation. Alvorlige forhold kan blive videregivet til en relevant ekstern instans, når der er grundlag og hjemmel til det.

Mulighed for at klage til Dansk Psykoterapeutforening

Som studerende på en godkendt psykoterapeutuddannelse kan du klage til Dansk Psykoterapeutforenings Klagenævn for Kvalitet og Etik over uetisk eller ureglementeret adfærd på uddannelsesinstituttet. Klagenævnet behandler også klager over psykoterapeuter MPF. Dansk Psykoterapeutforenings Etikrådgivning kan vejlede om, hvorvidt der kan være grundlag for en klage, og om den relevante klagevej.

Læs mere hos Dansk Psykoterapeutforening: Etikregler og Klage over psykoterapeutuddannelse.

Kilder og eksterne henvisninger

Dansk Psykoterapeutforening. (u.å.). Etikregler. https://psykoterapeutforeningen.dk/raadgivning-og-karriere/fag-og-etik/etikregler

Dansk Psykoterapeutforening. (u.å.). Klag over psykoterapeutuddannelse. https://psykoterapeutforeningen.dk/raadgivning-og-karriere/fag-og-etik/klageveje/klag-over-psykoterapeutuddannelse

Dansk Psykoterapeutforening. (u.å.). Klagenævnet for Kvalitet og Etik. https://psykoterapeutforeningen.dk/foreningen/organisation/udvalg/klagenaevnet-for-kvalitet-og-etik