Vadum Dahl Instituttet
ID Opgraderings-uddannelsen
Efteruddannelse for ID psykoterapeuter
Er du ID Psykoterapeut og uddannet før 2020?
Velkommen tilbage til ID og velkommen på ID Opgraderingsuddannelsen
- Vil du gerne fordybe din egenudvikling og/eller styrke din faglighed som terapeut?
- Vil du gerne opdateres på ID-konceptets udvikling og have nye perspektiver på din praksis?
- Vil du gerne deltage i et fagligt stærkt læringsrum, hvor du kan blive inspireret af både nuværende studerende, undervisere og andre tidligere studerende?
Så er ID Opgraderingsuddannelsen skabt til dig – og vi glæder os til at se dig igen!
En del af ID-konceptets DNA har altid været at holde sig levende, opdateret og bæredygtig, ved løbende at integrere ny forskning, nye samfundstendenser og naturligvis nye perspektiver fra Ole Vadum Dahls kringlende og inspirerende hjerne. Selvom hjertet (eller essensen om man vil) i ID stadig er det samme, er der også sket rigtig meget med ID-konceptet de sidste 25 år.
Derfor lancerer vi ID Opgraderingsuddannelsen, der har til formål at:
- Opdatere dig på den seneste ID-teori og metode og give din praksis ny energi.
- Give dig nye, konkrete redskaber du kan benytte direkte i din egenudvikling eller din klientpraksis.
- Give dig et praksisnært værktøj, der både forener din ID-viden, gammel som ny, samt dine egne erfaringer, specialer og efteruddannelser, i et enkelt brugbart billede.
- Give dig mulighed for at fordybe dig i selvvalgte emner – Og ikke mindst genoplive forbindelsen til ID-fællesskabet
Vi vil med andre ord både styrke din faglige refleksion, udvide perspektivet, forfine håndværket og give dig ny energi i arbejdet med både dig selv og dine klienter.
Pris
Du kan betale på tre måder:
1. 18000 kr. – ved afdrag med 4000kr i første afdrag ved tilmelding og 7 efterfølgende rater a 2000kr.
2. 16500 kr. – ved forudbetaling ved tilmelding og restbeløbet inden holdopstart den 20. april.
3. 15000 kr. – ved early bird med indbetaling af hele beløbet senest den 10. marts.
Hvad får du?
Uddannelsen består af en kombination af undervisning, supervision og faglig sparring.
- 8 intense undervisningsaftener via Zoom med Ole Vadum Dahl
- 6 supervisionsmøder i mindre grupper a 5-6 deltagere via Zoom med en af instituttets andre undervisere.
- 8 Open space sparrings- og mentoring- møder for alle aktive ID-studerende med Ole via Zoom.
- Mere end 1200 siders helt nyt undervisningsmateriale for den opdaterede ID Psykoterapeutuddannelse.
- 3 moduler på nuværende ID-hold. Mulighed for at deltage på selvvalgte moduler på ID Psykoterapeutuddannelsen i København eller Aarhus.
Hvad lærer jeg?
ID Opgraderingsuddannelsen tager udgangspunkt i hovedsagligt tre centrale ID-værktøjer:
- Den Pentagrale Vision (pentagonen), der både er et konkret billede og værktøj, men også en omfavnende metaramme.
- ID Træet (og især årgangsringene i livets træ), der bringer nye perspektiver på psykologisk udvikling.
- 5D Bevidsthedsmodellen, der er et praksisnært redskab til både selvevaluering og supervision, men også udredning og hypotesedannelse i klientarbejdet.
Og så vil du også i både undervisningen og undervisningsmaterialet blive præsenteret for gamle velkendte ID-modeller, der har fået et ordentligt løft. Herudover vil du også kunne dykke ned i selvvalgte emner på de valgfrie moduler som f.eks. tilknytning, traumer eller trivsel, der bringer det særlige ID-perspektiv ind i ellers velkendte tematikker.
Uanset om du primært arbejder med klienter, egenudvikling eller supervision, vil du få nye perspektiver og redskaber, som kan bruges direkte i praksis, og som kan nuancere og udvide din eksisterende faglige erfaring.
KORT OM DEN PENTAGRALE VISION - SJÆLENS GEOMETRI
Den Pentagrale Vision – og pentagonen – er et fem-dimensionelt holistisk billede på liv, udvikling og terapi, udviklet af Ole Vadum Dahl. Eller det vil sige: Ole beskriver selv, at det nærmest er kommet til ham, og at han selv er blevet “undervist indefra”. Det har udmøntet sig i et grafisk billede, en konkret model – eller en slags sjælens geometri.

Selvom billedet i sig selv måske ser simpelt ud, så indeholder det en ekstrem mængde information, der hele tiden både udvider sig og samler sig i helheder. Når man først forstår grundformen bliver billedet faktisk selvforklarende, og så er det et meget brugbart og transformativt værktøj i mange forskellige sammenhænge. Alt efter hvilke aspekter du kigger efter, kommer du i kontakt med forskellige facetter af livet.
For at give dig nogle eksempler så kan pentagonen:
- Bringe overblik over det hele menneske – dvs. beskrive, belyse og nuancere perspektiver i både dit eget og dine klienters liv.
- Bruges som et helt konkret terapeutisk værktøj, der f.eks. kan lægges ud på gulvet og hjælpe klienten med at få hele sig selv med og under huden.
- Fungere som overordnet metaramme, der samler teori, viden og erfaring – både i ID-sammenhæng, men også fra efteruddannelser, andre uddannelser, specialiseringer – og livet i sig selv.
- Bruges som selv-supervisions og supervisions værktøj. Vi har alle blinde vinkler og her kan pentagonen fungere som “psykologisk sidespejl”, der gør de blinde vinkler i både dig og dine klienter tydelige.
- Fungere som et kreativt værktøj, hvor kun din fantasi sætter grænser.
Du vil på uddannelsen få en grundig indføring i Den Pentagrale Vision – og selvom det måske lyder tungt og teoretisk, så er uddannelsen praksisorienteret. Dvs. at teorien gøres tydelig igennem konkrete værktøjer du kan bruge i din praksis og i din selvudvikling her og nu.
Hvad kan jeg bruge det til i praksis?
Om du leder efter nye perspektiver ind i din selvudvikling, er nysgerrig på nye værktøjer til din faglige værktøjskasse, eller gerne vil nørde den terapeutiske relation og din faglige metaramme, så er ID Opgraderingsuddannelsen skabt til dig. De nye ID-modeller og -metarammer samler viden og erfaring på en måde, der kan tilpasses din konkrete praksis.
I det konkrete arbejde med klienter giver uddannelsen dig et mere præcist og nuanceret blik på, hvad der faktisk sker i terapien.
Du bliver blandet andet skarpere på, at kunne skelne imellem:
- Hvornår terapien lindrer symptomer eller “lapper”
- Hvornår der ryddes op i fortiden
- Og hvornår der er gang i dybe transformationsprocesser
Du får også et mere klart billede af:
- Hvorfor nogle klienter kun kommer én gang
- Hvilken terapeutisk relation en given klient har brug for
- Og hvilken tilgang, der passer til klientens udviklingsniveau, modenhed og livsfase
Herudover er formålet også, at styrke dig i:
- Reelt at kunne vurdere om klienten rykker og udvikler sig
- Men også hvordan og hvor meget
- Og så får du værktøjer til at kunne følge og dokumentere det
Efter uddannelsen skulle du gerne have et samlet overblik, der integrerer din ID-baggrund, dine egne erfaringer og dine efteruddannelser – og omsætter det til konkrete værktøjer, der kan styrke og forny din praksis.
Du vil forhåbentlig opleve:
- En større klarhed i hvad der virker i terapi – og hvorfor
- Bedre evne til at vurdere klienters udvikling og progression
- Flere muligheder og større selvtillid i valg af terapeutisk tilgang
- Nye perspektiver på menneskelig udvikling og bedre mulighed for at evaluere og dokumentere udvikling
- Nye indsigter i dig selv som både terapeut og menneske
Tilmelding til online infomøde
TIRSDAG DEN 7. APRIL KL. 19 PÅ ZOOM
Tilmeld dig helt uforpligtende et online infomøde om opgraderingsuddannelsen.
Du vil modtage link til Zoom-mødet på en mail efter din tilmelding og kommer samtidig ind på en mailliste, så vi kan sende dig relevant information. Tjek evt. din spam-mappe hvis du ikke kan finde mailen. Du kan altid framelde dig listen igen nederst i de tilsendte mails.
Indhold og datoer
Vi har opstart på uddannelsen d. 20. april – du kan se alle de resterende moduldatoer herunder.
20. april - Modul 1: Helhed og heling - 2,5 timer
Dimensioner og domæner i det terapeutiske arbejde
Her vil Ole introoducere den pentagrale vision, der i et enkelt billede beskriver liv, psykologi, spiritualitet, terapi og meget mere, når man først har lært at læse det.
* Vi starter med de fem dimensioner i visionen, der ser vores klienter som en hellhed bestående af krop, sind og ånd – sat ind i en større helhed bestående af kultur/relationer og natur/adfærd.
Billedet giver os et stærkt overblik og reminder om at arbejde integralt og helhedsorienteret med vores klienter, ligesom det giver os et virkelig godt overblik over vores terapiforløb.
* De 5 domæner, der også er en del af helhedsbilledet, som giver os et overblik over, hvor vi skal sætte ind i forhold til en klient. Her starter vi med:
* 0. domæne, der handler om klientens psykofysiske tilstand her og nu, – altså et udredningsperspektiv.
* 1. domæne, der handler om målsætningen og retningen i både klientens liv og i terapiforløbet. – altså et fremtidsperspektiv.
* 2. domæne, der både handler om den kollektive fremtid og de fælles mål men også nok så meget om den terapeutiske relation, der igen kan komme til udtryk på mange måder afhængigt af klientens tilstand, modenhed og temaet i terapien.
* 3. domæne der handler om klientens baggrund og erfaringer, – altså et personligt fortidsperspektiv.
4. domæne der både handler om den kollektive fortid i form af arketyper og traditioner, og om det samfundsmæssige perspektiv på klientens situation.
Feedbacken på den pentagrale vision med dimensionerne og domænerne er, at det giver et enormt overblik – indlejret i et enkelt billede.
Der er imidlertid mange andre lag af den pentagrale vision, som vi vil gå ind i, efterhånden som vi bevæger os dybere ind i opgraderingsforløbet.
18. maj - Modul 2: Orkanens øje - 2,5 timer
5D Centreringsprocessen og fem perspektiver på arbejdet med grænser og relationer
5D Centreringsprocessen er en meget kraftfuld ny kognitiv proces, som blidt men effektivt kan hjælpe vores klienter med at hvile godt i sig selv og til at sætte gode og naturlige grænser i deres relationer.
Noget af det der gør processen både enkel og kraftfuld er, at vi har tilføjet to ekstra perspektiver til vores ‘gamle’ ID Zen3ringsproces, så vi i stedet for kun at arbejde med 1., 2. og 3. persons perspektiv, nu også arbejder med et 0. og et 4. persons perspektiv.
22. juni - Modul 3: forvandlingens øjeblik - 2,5 timer
5D Selvbevidsthedsmodellen og opvågningen fra fire slags ubevidsthed
5D Selvbevidsthedsmodellen er en af de mest banebrydende modeller, der er blevet tilføjet ID-værktøjskassen de sidste 25 år. Den giver os et meget kraftfuldt redskab til at evaluere både vores eget og vores klienters reelle bevidsthedsmæssige udviklingsstadie og dermed også til at evaluere,hvordan vi reelt udvikler os. Modellen der består af fem dybder af bevidsthed fra 1-5D, kan både bruges til at bevidstgøre klienter om deres egentilstand og reaktioner, til at forstå deres evne til at kommunikere og relatere konstruktivt og som et effektivt redskab til at supervisere os selv som terapeuter.
På modulet vil du også lære at arbejde praktisk med ID Bevidsthedspentagonen, der giver os en klar forståelse af fire slags ubevidsthed: * Det fortrængte ubevidste
Det projektive ubevidste
Det emergente ubevidste
Det indlejrede ubevidste
Samtidigt sætter modellen de fire former for ubevidsthed ind i Jungs overordnede forståelse af de personlige og det kollektive ubevidste.
10. august - Modul 4: Juvelen i smerten - 2,5 timer
ID-Safiren og forvendlingen af form
Safirmodellen er en af de ældste modeller i ID-terapi, så sandsynligheden for at du er blevet undervist i den er ret stor, uanset hvornår du har taget uddannelsen. Men i 2025 fik modellen en kraftig opgradering, så den nu i langt højere grad inkluderer krop, følelser og livsnær spiritualitet i arbejdet med klienternes former/personlighedssider. Dermed kan vi arbejde med form på en langt mere holistisk måde, som i højere grad er både bevidstgørende,integrerende og transformerende.
På dette modul vil vi arbejde med:
S: Klientens ’Situation’ og ’Sansning’ af kroppen.
A: Klientens ‘Adfærd og følelsesmæssige ‘Affekt’.
F. Den enkelte forms/personlighedssides ‘Funktion’ og ‘forhistorie’.
I: Formens ‘Indstilling’ og dybeste ‘Intention’ og metabehov.
R: Formens rolle og relationsmønstre.
E: Empatisk metabevidsthed – Det metasystemiske perspektiv på flere indre og ydre systemer.
N: Nærvær – Integrationen af indre og ydre nærvær i relationerne.
7. september - Modul 5: - Fem fede måder at oppe sig på - 2,5 timer
Traditionelt har psykoterapi det overvejende fokus på at hjælpe klienterne med at rydde op – ikke mindst i fortiden. Det er fortsat meget vigtigt, men hvis vores terapi skal være ægte integral, dvs. helhedsorienteret, skal vi medtage fire andre måder at udvikle os på også. Det sikrer en langt mere bæredygtig og langtidsholdbar terapiproces med den nødvendige heling, transformation og integration .
ID-terapi 5,0 arbejder faktisk med hele fem overordnede tilgange til terapi, som hver har deres kraftfulde metoder og processer:
Det handler om:
* At vokse op
* At åbne op
* At rydde op
* At vågne op og
* At lyse op.
ID’s forandringsprincipper indgår i de fem overordnede udviklingsveje eller op’er, som vi kalder dem, men i stedet for de 7, som du er blevet undervist i på uddannelsen, er der nu tre forandringsprincipper for hvert ‘op’. Det giver os en langt større fleksibilitet og mulighed for at arbejde kreativt med vores klienter.
5. oktober - Modul 6: Årgangsringene i livets træ
Om IDrasil, det nye ID-træ
Det nye ID-træ er en virkelig kraftfuld model til dels at få overblik over en klients forskellige livs- og udviklingsområder, og dels giver billedet med årringene i træet os en ny måde at hjælpe vores klienter med:
* At forstå, hvorfor de sommetider falder tilbage til gamle mønstre og reaktioner.
* At kunne forstå og acceptere sig selv på et langt dybere niveau.
* At udvikle sig til nye niveauer af modenhed, ansvarlighed og selvindsigt i stedet for primært at rydde op og blive stående på det samme udviklingsniveau.
* At fremelske det barndommelige, dvs. det uskyldige, legende, kreative og sanselige uden at disintegrere psyken gennem myten om de indre børn.
* At blive mødt i øjenhøjde af os som terapeuter og blive hjulpet på en måde, som faktisk passer til deres aktuelle udviklingsniveau.
2. november - Modul 7: Kronen på værket - 2,5 timer
Om transpersonlig psykologi og spirituel udvikling i ID-terapi
* Hvordan vi skelner mellem positive infantile/præpersonlige bevidsthedstilstande og reelle spirituelle/transpersonlige tilstande.
* Hvordan vi guider vores klienter til at bruge meditation og spirituelle oplevelser til at vågne op til deres essens i stedet for at bruge det til spiritual bypassing, dvs. som en slags flugt eller dope.
* Hvordan vi kan bruge den pentagrale vision til at skelne mellem spirituelle oplevelser og fænomenologi på den ene side og egentlig transformation og opvågning til essensen på den anden.
* Hvordan vi som psykoterapeuter navigerer i grænsefladen mellem jeget og essensen, mellem det personlige og det transpersonlige.
30. november - Modul 8: Den alkymiske formel og det indre guld - 2,5 timer
Hvordan du bruger den pentagrale vision som et yantra, dvs. som et spejl til:
* At få øje på den indre visdom og omsætte den i praksis.
* At samle alle dine erfaringer og indsigter i en helhedsforståelse.
* At skabe dine egne nye kreative modeller og tilgange til psykoterapi.
Valgfrie moduler
På ID Opgraderingsuddannelsen har du mulighed for, at deltage på tre selvvalgte moduler på nuværende hold på ID Psykoterapeutuddannelsen i både Aarhus og København.
På denne måde kan du både dykke dybere ned i de emner du er specifikt interesseret i og som passer til din erfaring og praksis, men også komme og være med i det levende ID-fællesskab med ‘offline’, fysisk undervisning.
Nogle af jer vil måske ønske at deltage på:
- 6. modul på første år, hvor der undervises i anvendelsen af enneagrammet i psykoterapi.
- Andet års 2. modul ‘Orkanens øje’, hvor vi arbejder med stresshåndtering og behandling bl.a. ud fra den nye CPU-model, der er baseret på den pentagrale vision.
- Tredje års 2. modul, hvor vi i dag arbejder med tilknytningsmønstre og en ny ‘indre familie-proces’, som I ikke er blevet præsenteret for tidligere.
- Tredje års 4. eller 5. modul, hvor vi arbejder med chok og traumer og diverse former for PTSD med inspiration fra bl.a. Peter Levine og Bessel van der Kolk – og igen sat ind i en pentagral forståelsesramme.
- Fjerde års 1. og 2. modul hvor vi arbejder praktisk med voksenudvikling, identitetskriser, eksistentielle kriser og overgangen til det transpersonlige, som kan medføre spirituelle kriser.
- Fjerde års 3. og 4. modul, hvor vi arbejder med det vi kalder for ‘oplevelsesspiritualitet’ og med hele det holotropiske univers inklusiv ID breathwork, der er meget inspireret af holotropisk åndedrætsterapi.
Eller der kan være helt andre moduler, som kunne være inspirerende og givtige at deltage på for dig.
De tre selvvalgte moduler er frivillige, og inkluderet i prisen på opgraderingsuddannelsen. Du vælger selv om du vil deltage på et eller flere moduler, men betingelsen for at deltage er, at du er med på alle modulernes fire dage. Du kan altså ikke bare deltage delvist på de valgte moduler.
Modulerne skal være taget inden 1. maj 2027, og det er først til mølle omkring de udbudte moduler, da vi naturligvis har et begrænset antal pladser på hvert hold.
ID-Net, undervisningsmaterialet og digitale assistenter
ID-NET
I forbindelse med deltagelsen på forløbet, vil du også blive en del af det helt nye og meget enklere ID-net, hvor du får adgang til:
– Mere end 1200 siders helt nyt undervisningsmateriale for den opdaterede ID Psykoterapeutuddannelse.
– Vores egne digitale AI-assistenter:
- Albot – der har læst ca. 60.000 siders både obligatorisk og supplerende litteratur til ID Psykoterapeutuddannelsen, og som f.eks. kan give dig danske referater af engelsksprogede fagbøger, svare på teoretiske spørgsmål, give dig forslag til supplerende øvelser og meget andet.
- Aia – der har læst alt det nye ID-undervisningsmateriale, og som derfor kan besvare spørgsmål om alle de nye ID modeller og processer mv.
- Enya – der er ekspert i enneagrammet, og derfor kan besvare selv de mest avancerede spørgsmål om de ni enneagramtyper, med undertyper, vinger osv, og som endda kan fortælle, hvilke muligheder og udfordringer du f.eks. måtte have i dit parforhold, afhængigt af hvilke typer I er.
- Aisha – der er drømmeekspert, og som kan give dig forslag på drømmetydning ud fra både Freud, Jung, Bertelsen, Vedfelt m.fl. –
- Plus et par andre bot’er der kan besvare spørgsmål om diagnoser, meditation og mindfulness etc.
UNDERVISNINGSMATERIALET
I det nye undervisningsmateriale til ID Psykoterapeutuddannelsen vil du finde en lang række øvelser og metoder, som supplerer og uddyber det, vi går gennem på efteruddannelsen, ligesom der vil være mange flere perspektiver på den pentagrale vision. I materialet vil du finde modeller, øvelser og terapeutiske processer indenfor et bredt felt af emner som: selvfølelser, enneagrammet, psykosomatik, MAS (misbrug, afhængighed og spiseforstyrrelser), parforhold, sex og erotik, relationer og konflikthåndtering, udviklingspsykologi, traumer og chok, sorg, terapeut-klient-relation, voksenudvikling, spirituelle kriser, transpersonlig psykologi og Grof-inspireret ID Breathwork.
Undervisningsmaterialet er ikke obligatorisk læsning, men kan bruges til bedre at forstå den overordnede metaramme eller at dykke ned i de emner du finder særligt interessante. Derudover anbefaler vi, at du ved deltagelse på de selvvalgte moduler også læser det tilsvarende undervisningsmateriale for at få det meste ud af din deltagelse.
Tilmelding til online infomøde
TIRSDAG DEN 7. APRIL KL. 19 PÅ ZOOM
Tilmeld dig helt uforpligtende et online infomøde om opgraderingsuddannelsen.
Du vil modtage link til Zoom-mødet på en mail efter din tilmelding og kommer samtidig ind på en mailliste, så vi kan sende dig relevant information. Tjek evt. din spam-mappe hvis du ikke kan finde mailen. Du kan altid framelde dig listen igen nederst i de tilsendte mails.
Har du spørgsmål til forløbet?
Kontakt Ayoe på: ayoe@vadumdahl.dk